Det begyndte faktisk allerede fredag i sidste uge: Ganske som lovet kom der ved middagstid det meste af en lastbil-fuld vinduer, og dette varslede det vigtigste ved byggeuge 20, nemlig montering af vinduer og døre.
Som om det ikke var nok med de mange flotte, sorte vinduer, så havde byggefirmaet også investeret i en helt ny Smartlift, der viste sig som en kærkommen hjælp ved monteringen af vinduerne. Det lille orange vidunder kan simpelthen suge vinduerne til sig og køre dem hen til monteringsstedet, hvor den med millimeterpræcision “kraner” vinduet ind på sin plads. Smart!


Det var dejligt at opleve, at tømrerne virkelig var omhyggelige med monteringsarbejdet. Ud over smartliften havde de forskellige hjælpemidler som fx luftpuder og justerbare “kiler” og var også meget omhyggelige med montageskruerne. Så vinduerne sidder bare godt og flot!
Vi havde jo forlængst bestemt os for, at vinduerne skulle være sorte indvendigt, og det har vi ikke fortrudt. Det ser virkelig godt ud. Faktisk genialt flot til de indvendige røde bagmursten, men vi må nu nok alligevel hellere holde fast i, at væggene skal vandskures og males hvide…
Alt i ugen handlede dog ikke om vinduer og døre. Der er også blevet muret videre på facademuren omkring carporten, men da den er med to facader og har en betydelig højde, tager det sin tid.
Det kommer dog til at se både flot og gedigent ud.
Vanen tro har elektrikeren også være i gang i nogle timer, og så har VVS’eren klargjort varmeinstallationen til, at vi i næste uge kan slutte fjernvarmen til.
Så endnu en uge er gået – endda en af den slags, hvor der skete en masse nyt, og det virkelig rykkede i byggeriet.
Vi vender tilbage om en uge med den sidste update, inden vi holder 14 dages VELFORTJENT juleferie!

så vi havde ikke noget vindue, den ikke kunne klare


Det kan være svært at forstå, hvordan man kan komme til på en almindelig 800 m2 grund

Den orange fordør fører sig selvbevidst frem i lyset fra projektørerne




Den skal senere beklædes med 32 x 50 mm lister af Douglasgran





Be First to Comment