Arkitektur og planløsning er virkelig noget, vi har brugt tid og energi på.
Arkitekturen er selve dna’et i huset. Noget, der kun vanskeligt lader sig ændre, hvis man ikke er tilfreds.
Initialt handlede det for os om at undgå tidligere tiders hustyper med skyggende vinkler, afvalmede gavle, ens kvadratiske vinduer, store stuer, snævre entréer og ret små rum.
Disse, i vores øjne faldgruber, var vi helt afklarede med, og nu skulle vi bare finde ud af, hvad vi så ville ha’!
Længehus med ensidig taghældning
Ret hurtigt fik vi visioner om et hus, der havde lange, lige linjer både ude og inde. Et længehus med ensidig taghældning, som vi synes giver et spændende interiør med varierende lofthøjde og mulighed for et stort og højt vinduesparti mod haven.
Den dag i dag er vi stadig forelskede i Werner Mathies’ Fremtidens Parcelhus (se evt. add-vision.dk), der ude og inde er så smukt, så smukt i al sin enkelhed.
Når vi alligevel gik en anden vej, var det fordi, vi oplevede store udfordringer med at få vores ønsker til planløsningen til at gå op.
I et længehus er man stærkt bundet op på de ydre rammer, for gør man fx huset bredere i den ene ende, så må resten af huset følge med.
Desuden havde vi svært ved at finde en tilfredsstillende måde at integrere carport/garage i et længehus, og endelig var vi en smule i tvivl om, om længehuset alligevel ville komme til at virke på kanten af kedelig i al sin enkelhed og overskuelighed.
Kvadratisk atrium
Gennem godt et års tid arbejdede vi med et hus, som via atriumagtige gårdmiljøer fik en kvadratisk form.
Arkitekten havde tegnet skitsen til os ud fra de ønsker, vi på det tidspunkt havde.
Det kunne være blevet et smukt og dejligt hus, men blev af forskellige grunde ikke til noget i vores regi. Du kan læse mere herom under “Erfaringer med akitekthjælp.”
Funkis- eller bokshus
I inspirationsfasen havde vi set et stigende antal nybyggede huse af funkis- eller bokstypen. Vi syntes, de var flotte med deres ofte hvide facader og flere etager. Det var som om, at ville man bygge lidt ud over det sædvanlige, så var det byggestilen anno 2018.
Længehuset virkede pludselig “so much last year”.
Vi gik i gang med at tænke funkis og fandt hurtigt ud af, at det var langt lettere at få planskitserne til at gå op, når et hus blev tegnet efter boks-princippet.
Det kan vi simpelthen ikke være de eneste, der har oplevet…
Vi er dog ikke gået hele funkisvejen. Den hvide facade, som ud fra æstetiske betragtninger nok er den optimale, har vi fravalgt. Vi har set alt for mange grønne, afskallede ydermure, og vores nye hus skal have et minimeret vedligeholdelsesbehov.
Ligeledes har vi fravalgt to-plansløsningen. Omend det ser godt ud, vurderer vi, at det er upraktisk for os, og vores hus er størrelsesmæssigt i underkanten til at få harmoniske proportioner som to-planshus. Desuden synes vi, at stueplanet kan blive lidt trist og kælderagtigt, når man placerer køkken, alrum og stue på 1. sal, hvilket er populært for tiden.
Men mange andre funkiselementer lever i vores hus. Det gælder fx det flade tag uden udhæng, de varierende taghøjder, de aflange vinduespartier, hjørnevinduerne og det generelle no-nonsense udtryk.
Noget af det bedste for os er dog, at det lykkedes at transformere planløsningen fra vores længehus til funkishuset. Vores ideer og ønsker er endda optimerede; det gælder ikke mindst vores grundtanke om at få åbenhed i planløsningen og skabe visuel sammenhæng via kig både på tværs af huset og på langs. Sidstnævnte bliver et 26-meters shot – vores længehus lever i et funkishus’ krop!
Vi er enormt spændte på at komme i gang med byggeriet, og vi håber, at vores hus også om 30-40 år vil fremstå moderne og indbydende – præcis som vi oplever det med nogle af de bedste huse fra 60’erne og 70’erne.
I det mindste håber vi at undgå at falde i en “hessian/blyindfattede ruder/klinker på skrå-fælde” 😉
