Vi kan ikke tydeligt nok understrege, at arkitekthjælp i en byggeproces normalt vil være nødvendig og værdifuldt. Vi har oplevet en del boliger, hvor gode penge er spildt pga. dårlig og ugennemtænkt arkitektur.
Og det kan blive fatalt: Her i området er der mindst 3 næsten nye villaer, som burde koste omkring 4 mio kroner. På grund af – for at sige det lige ud – håbløs arkitektur kan de købes for godt det halve…
Der, hvor man som amatør nok bedst kan kreere noget brugbart, er i planløsningen. Her arbejder man primært 2-dimensionalt. Med sund fornuft, grundighed og god tid vil mange kunne komme til et fornuftigt resultat. Men man skal være bidt af opgaven, for der går enormt mange timer med det. Er du ikke hook på udfordringen, så giv den hellere til en prof., og brug de mange timer på at tjene lidt ekstra på jobbet.
Hvad angår husets ydre arkitektur er det vores meget tydelige erfaring, at man som amatør spiller helt og aldeles fallit. Det er simpelthen hamrende svært at “se” og tegne de streger, som jo nødvendigvis skal være 3-dimensionelle for at give et ordentligt indtryk af huset. Alt, hvad vi forsøgte os med, så forfærdeligt ud, og vores ideer fik først et ordentlig udtryk, efter de havde været i hænderne på tegnedrengene og deres maskiner.
Når det er sagt, vil vi alligevel advare mod bare at springe ud i hvad som helst mht. arkitekt:
Mindre heldige erfaringer
Vi var blevet meget inspireret og optaget af Danske Boligarkitekter reportager og artikler, og vi valgte i februar 2017 at kontakte et af foreningens medlemmer. Han er en “ret stor kanon” i de kredse, men hans approach var slet ikke noget for os. Han var nærmest hånlig over for vores forarbejde, og han fortalte, at han præcis vidste, hvordan vi skulle bygge, og at han var den helt rigtige til at projektere det. Ja, faktisk den eneste…
Vi valgte at opsige samarbejdet, før det var begyndt.
Vores næste arkitekt var af den lidt mere jordbundne type, og ham fik vi et længere samarbejde med. Ud fra vores ønsker og forventninger præsterede han faktisk et særdeles spændende hus, som vi gennem mere end et år arbejdede på.
Der var dog to problemstillinger, som til sidst også afsluttede det samarbejde: Det viste sig nærmest umuligt at få lavet selv ret små tilretninger i planskitsen, idet husets kvadratiske form og selve konstruktionen låste såvel inder- som ydervægge.
Vi kunne muligvis have overkommet den udfordring, men her kom så problemstilling nr. 2:
Firmaet havde åbenbart travlt og blev oven i det ramt af barsel, så der kunne gå måneder imellem, at vi hørte fra dem, og aftalte tidsfrister blev ikke overholdt.
Der var stadig en del, der skulle løses, og til sidst blev vi så nervøse for tidsplanen, at vi valgte at opsige aftalen, hvilket kostede os et ikke ubetydeligt beløb.
På cirka samme tid fik vi at vide, at det byggefirma, som vi for længst havde lavet aftale med, var blevet ca. 4 måneder forsinket i forhold til vores byggestart. Det var selvfølgelig ærgerligt, men i den situation gav det os en tiltrængt puster.
Sidste skøde i bussen?
Vi var nu klar over, at det arkitektmæssigt var ved at være lige op over. Vi havde ikke brug for – eller tid og råd til – endnu en kikser.
Vi tænkte os rigtig godt om, og langt ude i familien fandt vi en yngre mand, som er blevet indehaver af et mellemstort arkitekt- og byggefirma. Ham kontaktede vi i november 2018, og heldigvis sagde han ja til at være arkitekten på vores projekt – også selv om det kun drejede sig om det basale arkitektarbejde og ikke hverken rådgivning eller tilsyn og slet ikke selve byggeriet.
Vi holdt nogle møder, som gik rigtig fint, og så var det ellers over telefonen og via mails, at vi sammen fik styr på arkitekturen. Det endte med kun få og små ændringer i den grundplan, som vi i et langt sejt træk selv var nået frem til, men helt afgørende var firmaets arbejde med den ydre arkitektur – noget vi som nævnt havde haft svært ved at teste selv. Heldigvis blev vore bange anelser gjort aldeles til skamme: Huset kom på tegningerne til at se rigtig godt ud.
Og nu var der kommet fart over feltet: Yngste mand i firmaet viste sig at være både effektiv og kompetent, og så forstod han vigtigheden af kommunikation og overholdelse af tidsfrister.
Efter ca. 3 måneder arbejde var alle tegninger klar, og ingeniøren havde været ind over med en mængde beregninger og anvisninger.
Af det fik vi lært…
Vort udkomme af dette forløb er som nævnt, at arkitekthjælp er af stor vigtighed, når man skal bygge hus og ikke går efter en typehusløsning.
Et indledende kemimøde mellem bygherre og arkitekt bør være et must, og det skal ikke koste noget, hvis ikke kemien er der. Er man efter kemimødet i tvivl om samarbejdet, bør man gøre et af to: Enten stoppe samarbejdet straks, alternativt sikre sig muligheden for at trække sig ud senere uden at skulle bon’es for mere end det arbejde, der reelt er blevet udført.
Vi kunne godt have ønsket os, at vi ved samarbejdets start havde bedt om at få at vide, hvornår vi rundede fx 10.000 kr., 20.000 kr. osv, idet arkitektens taxameter kørte noget anderledes end vores.
Man kan fx indledningsvis have aftalt 2 skitseforslag til en bestemt pris. Men hvis allerede den første skitse godtages med nogle ændringer, hvordan udvikler prisen sig så? En arkitekt kan være en dyr herre at beskæftige, så man gør klogt i at få helt klare prisaftaler på plads fra start.
Noget ganske andet er, at en arkitekt ikke altid er en arkitekt. Titlen er ikke beskyttet, så enhver kan kalde sig arkitekt. Selvfølgelig findes der uuddannede, der kan lave fint arkitektarbejde (vi synes fx selv, vi var ret gode 😉 ), men alt andet lige er niveauet – naturligvis – højere blandt faguddannede, og i det mindste bør fagligheden afspejle sig i prisen på ydelsen.
En uddannet arkitekt må i øvrigt kalde sig cand.arch. eller arkitekt MAA.
“Tro på mirakler, men forvent ikke, de sker af sig selv.”
