Yder- og indervægge
En af de få ting, vi aldrig har tvivlet på, er, at vores nye hus skal være fuldmuret. Det er for os at se toppen af både æstetik og kvalitet. Vi holder meget af det rustikke udtryk i en smukt muret og vandskuret, hvidmalet væg. Desuden er væggen både praktisk – ret let at lave småreparationer på – og lyd- og akustikmæssig overlegen i forhold til såvel gipsvægge, helelementvægge, porebeton og hvad der ellers findes.
Valg af mursten
Vi har valgt Laika B542 fra Strøjer Tegl til vores facademur. Den skal mures med en lys fuge i bakkemørtel. Det har langt fra været noget let valg – faktisk noget af det sværeste i byggeprocessen indtil nu.
Vejen til Laika er gået over en spændende Rustica RT 452 fra Randers. Efter noget tid syntes vi dog alligevel, den blev lidt for spraglet.
Så blev vi opmærksom på stenene Lyra og Nova fra Strøjer. De er smukke og mørke og helt anderledes. Efter at have set en del huse muret i de to typer, syntes vi, de blev for mørke, ja næsten triste på de vinterdage, vi tøffede rundt og kiggede sten.
Under et ophold i København så vi et spændende nybyggeri på Kalvebod Brygge. Det var opført i en mørk, brunlig sten, men stenene havde også mørk røde nuancer, som gav huset et meget flot liv. Vi fandt ud af, hvem der havde været arkitekt på byggeriet – som i øvrigt hedder Nexus CPH – skrev til ham og fik straks svar: Stenen var fra Petersen Tegl og hed D48, og den var muret med en mørkegrå fuge. Selv om den var i den dyre ende af skalaen, var det den, vi i en periode foretrak.
Kort efter så vi i et og samme kvarter 3 huse, der var muret med ens sten og fuge. Stenen mindede om Lyra og Nova, men var anderledes med sin varierede, blanke overflade. Stenen var fra Egernsund Tegl og hed Black Beauty. Vi så den et par gange i vintersol og syntes, den var flot. Tilmed var den noget billigere end Petersen stenen.
Men ak, det blev gråvejr igen, og også Black Beauty blev for trist og dyster. Vi forstod, at mørke sten nok alligevel ikke var sagen for os.
Så fokuserede vi en tid på sten fra Wienerberger. Det var lysere sten som fx Bark, Hvid Marmor og Ingefær, og de lyste noget mere op, end de mørke, vi kom fra, så måske havde vi fat i noget her?
På vores tredje tur til Teglparken ved Vejle (kan i øvrigt anbefales) kørte vi en tur rundt i et nærliggende nyt villakvarter. Her så vi helt tilfældigt et hus med cirka “vores” arkitektur og opført i en enkel, smuk, lys gul sten. Blødstrøgen med en smule spil i. Passede virkelig godt til de ubehandlede lærketræslister, der også var anvendt på facaden. Lidt pressede som vi efterhånden var, tillod vi os at banke på og spørge til murstenen. De flinke folk fortalte, at det var Laika, de havde bygget med, og at den var fuget med en “gammeldags” helt lys fuge af bakkemørtel. De var super tilfredse med deres valg.
Vi tænkte “So ein Ding müssen wir auch haben”, og herved er det blevet.
Sjovt nok havde vi tidligere samme dag helt og aldeles kasseret Laika-stenen, men i det tilfælde, vi så, var den muret med en mørk fuge, og det så ikke godt ud.
Engobering eller ej
Det skal tilføjes, at vi fra start så fuldstændig bort fra de relativt nye typer af mursten kaldet engoberede eller begittede sten. Disse har på et tidspunkt i processen fået påsprøjtet et lag af noget lerslam eller lignende, hvilket giver teglværkerne mulighed for at lave sten med flere forskellige farvemæssige udtryk.
Selv om vi hylder mangfoldigheden, så valgte vi fra start disse typer fra. Vi ønskede ikke at komme til at være eksperimenterende med vores hus’ ydre skal, og vi havde hørt nogle kedelige historier om afskallede mursten i helt nye huse.
Desværre måtte vi snart indse, at vores holdning var en alvorlig begrænsning af valgmulighederne. Samtidig var der måske ikke helt hold i historierne om dårlige sten, og måske var der i stedet tale om dårligt håndværk eller forkert behandling af stenene. Vi lærte om afsyring og om at mure rent, og så tog vi en ny beslutning: Hvis stenen ellers var den helt rigtige for os, ville vi tage den, engobering eller ej.
Og vores valg blev derfor Strøjer Tegls engoberede Laika, som heldigvis er godkendt til afsyring. Som et ekstra plus skal nævnes, at Laika tilmed er billig, og at vi derved sparede mellem 40.000 og 100.000 kr. i forhold til fx Wienerberger eller Petersen-stenene samt et pænt beløb ved at bruge en bakkemørtel i stedet for en mørk funktionsmørtel.
Endelig skal det nævnes, at indermurene også mures i en blødstrøgen sten, idet det giver den bedste og flotteste baggrund for vandskuringen.
Vores lære af murstensforløbet er:
Det er UMULIGT at vurdere en sten uden at være påvirket af, hvilken fuge, der er brugt.
Fugen har måske i virkeligheden mere at sige end stenen.
Et murværk ændrer fuldstændig karakter, når vejret skifter.
Lys og fugt påvirker murværket markant.
Fotos i brochurer og fx på computer er stærkt vildledende.
Frisk opmurede vægge kan ikke vurderes.
Det er meget vanskeligt at få referencer på mursten
Det er en detektivopgave at få afklaret spørgsmålet om engobering
Leveringstiden på mursten er ofte mellem 8 og 30 uger (primo 2019)
Træ på facaden
For at skabe variation i facadens udtryk har vi valgt at indsætte partier med træ udvalgte steder. Vi har set det udført på mange forskellige måder og med mange forskellige formater og træsorter, og generelt synes vi, det ser godt ud.
Vi har overvejet træet opsat både vandret og lodret, som listebeklædning eller med fer og not. Det kan være behandlet med olie, eller det kan fremstå naturligt, hvilket gør at træet ret hurtigt ændrer udseende.
Vi har overvejet Thermowood i form af lister i asketræ, men det er hamrende dyrt (over 1000 kr pr. m2) og der er næppe nogen besparelse i forhold til murværk. Cedertræ er ligeledes kostbart, og Superwood heller ikke helt billigt. Trykimprægneret træ er på ingen måde attraktivt for os, så vores valg bliver sandsynligvis Thermowood i gran eller fyr opsat vandret som rombeprofil. Den type træ har en ret lækker brunlig kulør, som efter ønske kan tones med olie.
I vores tilfælde er klimapåvirkningen ikke kritisk, idet vi kun anvender træet på steder, hvor det er beskyttet af overdækning, dvs. ud for stuen, ved hoveddøren og i carporten. Alligevel skal træet selvfølgelig monteres efter forskrifterne, bl.a. med et underlag af en vandfast plade eller tilsvarende, og ved opsætningen skal der bruges rustfri A4 skruer eller ringede søm.
Zinkinddækninger
For at minimere vedligeholdelsen – ikke mindst i højden – har vi valgt, at boks 2, der stikker ca. 70 cm højere op end de to lave bokse, skal beklædes med zink. Farven skal endeligt afstemmes med murværket, men vi tænker, at en antracitlignende farve godt kunne stå til de lyse, gule sten. Alternativt kunne det være en mere diskret, forpatineret grå zink.
Zinken skal opsættes med lodretstående false.
Vinduer og døre
Vi har konstateret, at arkitekter er begejstrede for vinduer og døre fra firmaet Idealcombi. Det gælder både serien Frame og Futura+.
Vi havde ingen særlige præferencer for fabrikat, så vi gik med på deres forslag. Efter at have studeret hjemmeside og brochurer kørte vi en lørdag til Århus for at besøge Idealcombis showroom “Idealhuset”.
Her fik vi mulighed for at se og røre de forskellige produkter, og der var konsulenter til rådighed til spørgsmål.
Umiddelbart er det fine sager og 100% dansk produkt. Serien “Futura+” er den mest moderne, og den vi umiddelbart syntes bedst om. Når det kom til betjeningen af de skydedøre, vi havde tænkt til vores alrum og stue, så blev det problematisk. Vi måtte simpelthen have hjælp fra en konsulent for at få skydedøren op! Den komplicerede 2-grebsfunktion var ganske enkelt umulig at udføre, hvis man ikke præcist vidste, hvordan håndgrebene skulle stilles. Det får vi svært ved at leve med, og det vil ende med, at en gæst får ødelagt mekanismen i almindelig uvidenhed.
Idealcombi har også en anden skydedør af hæve/sænke-typen, og den fungerer langt bedre, men designet brød vi os ikke så meget om.
På vejen hjem kørte vi til Byg og Bo i Fruering ved Skanderborg, og i FBA’s udstillingshus var der – som det eneste hus på udstillingen – monteret døre og vinduer fra Idealcombi.
Desværre kune vi konstatere, at den ene udadgående terrassedør i køkkenet i regnvejret tog vand ind ved bundstykket. Havde der været trægulv, som vi ønsker os, ville det være en mindre katastrofe. Nu kunne det bare tørres op, men alligevel…
Weekendens oplevelser fik os til at undersøge, hvilke muligheder, der ellers er på markedet. Rationel, Outline, STM, Outrup osv. Vi forhørte os blandt tømrere, hvordan deres oplevelser med de forskellige fabrikater er, vi tjekkede erfaringer på nettet, og ja, vi blev forvirrede på lidt højere plan.
Resultater er dog blevet, at vi er standset op ved Velfac 200 Energy, og at vi må se at få besøgt Velfac’s udstilling i Horsens.
Farvemæssigt har vi dog besluttet os. Til den lys gule mursten vil en mørk antracitfarvet overflade passe godt. Velfac opererer med en overflade, der er nopret, og som de kalder Granite. Den fås i en del mørke nuancer kaldet 60 – 70 – 80.
Indvendigt troede vi, det skulle være hvidmalede rammer, men efter at have set huse og fotos af huse med sorte rammer, er vi ikke i tvivl: Vi skal have sortmalede rammer, for de giver en særlig stemning og står i flot kontrast til de hvide vægge, vi har besluttet os for.
To be continued…
