Kære familie, venner osv.
Her i bloggen kan I følge vores cykeltur, der helt sikkert starter ved tyske Mainz, måske fortsætter gennem Frankrig og muuuligvis slår et slag ind i Schweiz, inden vi returnerer til Tyskland.
Nyeste “post” er altid øverst i bloggen, og de ældste er således nederst.
________________________________
21.07.2025
Det var en af de morgener, hvor alt var vådt…
Men med vores rutine (!) og bevidstheden om, at ved middagstid i dag, var turen slut, var det nu alligevel ret let at få pakket det våde og ret beskidte grej ned og få det på cyklerne.
Da vi var næsten færdige, vågnede vores to yngre naboer op. De var franske, og vi havde talt kort med dem på den forrige campingplads. Men nu gik snakken! De var enormt sympatiske, og da de tilmed var freaks af gamle mountainbikes, så er det klart, at tiden gik. Værst for den, for de havde knap 100 km foran sig i dag – vi havde jo højst et par timer.
Men vi tog afsked og forlod Camping Maaraue, krydsede Rhinen (igen!) og cyklede gennem Mainz. Det er helt sikkert en mere velstående by end Mannheim, og vi kom bl.a. igennem et kæmpe kvarter med store, imponerende villaer og store træer. Præcis som vi husker Risskov.
Ellers er det ikke meget at berette om, måske lige bortset fra, at vi snuppede frokosten ved bageren i Ingelheim am Rhein, som er en by med et misk-mask af folkeslag og religioner, bl.a med et stort buddistisk center, Jehovas Vidner, katolikker og protestanter.
Ved middagstid var vi ved Weingut Gerharz Hochturn. Bilen havde det heldigvis godt, og vi fik al grejet læsset og sat cyklerne bagpå.
Vi havde købt blomster og chokolade til “vinfamilien”, takkede for deres venlighed og købte – nu vi alligevel var der – 7 kasser af deres gode vin.
Da der endnu ikke var fyldt helt op i bagagerummet, var vi lige omkring Edeka og Aldi for almen proviantering 😉
Så gik det hjemover. Og det gik kvikt, så inden midnat landede vi – trætte godt nok – i indkørslen derhjemme.
Kørt i dag: 29 km. Tid i saddelen: 3 timer
I bil: 840 km. Tid i bilen: 8,5 time
På de 33 dage turen varede, cyklede vi i alt ca. 1500 km.
20.07.2025
Vi var oppe før 7 og fik morgenmad og nedpakning klaret ret hurtigt, så allerede omkring halv ni sad vi på jernhestene. Vores mål i dag var at komme til Biebesheim nord for Worms, ca 60 km.
Der gik ikke længe, før vi reviderede den beslutning! Det gik virkelig godt: gode veje, let medvind og generelt en anelse nedad. Tilføj hertil: gode, veltrænede ben 😂 Derfor blev det nye mål en campingplads ved Mainz – knap 100 km.
Vi må være ærlige og sige, at det ellers ikke var den mest interessante etape på ferien. Det var jo søndag, så det var både lidt kedelige og meget stille byer, vi kom igennem. Og landskabet er fladt – en slags Rhin-slette.
De sammenhængende byer Mannheim og Ludwigshafen virkede trætte, slidte og helt uinteressante, så det var bare om at jokke i pedalerne!
Godt og vel frokosttid kom vi til et sted, hvor en færge fragtede folk over Rhinen. Her lå en færgekro, som var noget af en magnet sådan en søndag. Vi fik en plads og et dejligt måltid med hhv schnitzel og vildsvine-bratwurst. Det var guf – og tiltrængt!
Vi havde nu en marathon tilbage, 42 km. Og om dem er der ikke meget at sige, ud over at de blev lidt lange til sidst. Men kl. 16 drejede vi ind på Maaraue Campingplatz, som er den bedste vi har set længe.
Vi fik rejst teltet og fik en kop kaffe, da de skyer, vi havde set i det fjerne, pludselig var lige over os. Der var et vildt buldren og bragen, regnen væltede ned og alt var ved at blæse væk. Det var voldsomt!
Nu er det næsten 2 timer senere, og det tordner stadig i det fjerne. Der har været mange udrykninger, så noget er der nok sket.
Nu skal vi have lavet suppe med tortellini, og så gider vi nok ikke så meget mere i dag, men vi vil glæde os til i morgen, som bliver cykeldag nr. 30 – og den sidste i den her ferie.
Kørt i dag: 98 km. På farten i 7 og en halv time.
687 højdemeter.
19.07.2025
Solskin fra morgenstunden er noget vi kan li’, og vi var klar til at køre videre kl. 9.15.
Vi bemærkede hurtigt, at vi nu var i Tyskland, hvor skiltningen er bedre og vejene ligeså. Vi nåede hurtigt 20 km og reviderede vores mål med yderligere 20 km og kom bl.a. gennem byen Jockgrim, som overhovedet ikke er grim – tværtimod! Der var det flotteste, gamle teglværk, der var spændende istandsat, og nu blev anvendt til bl.a. butikker og caféer.
Efter frokost reviderede vi igen vores mål ved at lægge yderligere 12 km til, og nu sigtede vi mod byen Speyer, som vi nåede omkring kl 15.
Speyer er en flot, gammel by med en domkirke, der er over 1000 år gammel. Byen er grundlagt omkring år 0, og er virkelig et besøg værd. Der er ca. 50.000 indbyggere, så omtrent som Vejle eller Horsens.
Da det er søndag i morgen – og alt har lukket – handlede vi alt det, vi kunne pakke på cyklerne, og så kørte vi til den udvalgte campingplads, hvor en gammel knark i et skur – uden at rejse sig fra sin plasticstol – erklærede teltcampister for uønskede!!!
3 km væk var der heldigvis en anden mulighed – ganske vist på en hestegård – men ganske udmærket for os. Her lå vi sammen med et dusin andre campister, der sjovt nok alle kom kørende på 90’er mountainbikes. Hollændere, franskmænd, tyskere og så os 😉
Kørt i dag: 77 km. På farten i 6 timer.
470 højdemeter.
18.07.2025
Efter en kølig nat i Gambsheim gjorde vi os klar til afgang – dog først efter en kop kaffe og en håndfuld müsli dertil. Sådan må det være, hvis man glemmer det brød, man købte, hos bageren 🙈
Ved halv ti tiden rullede vi af sted mod en campingplads små 50 km borte. Og det gik strygende. Vindstille, ingen store byer, rimelige veje og friske ben, så vi satte nærmest rekord i gennemsnitsfart de første par timer – lige knap 20 km/t. Men så kom først bageren, hvor vi satte os og spiste dejlig boulangerie-mad, så kom Citroën-kirkegården, så kom grænsebroen til Tyskland og så kom byen Rastatt.
Rastatt er en imponerende flot, levende og seværdig mindre storby med masser af flotte bygninger, kirker, slot, caféer osv. Her kunne vi fint komme tilbage, men nu måtte vi videre – først til Lidl og handle og så videre til Murgtal-Camping lidt udenfor Rastatt.
Mens vores sidste plads lå godt og så rigtig fin ud – men havde virkelig elendige sanitære forhold – så ser Murgtal-Camping forfærdelig ud med alt sit rod, men har de flotteste toiletter og badeforhold.
Havde alt været super, tog vi nok en ekstra nat her, men nu forlader vi pladsen i morgen.
Det var jo en let, kort tur i dag, så vi har haft god tid til at vaske tøj – og os selv – og slappe af i det dejlige solskinsvejr. Vi laver lige nu spaghetti-suppe med diverse over Trangiaen, og når vi har spist, er dagen ved at være slut.
Kørt i dag 47 km. På farten i 3,5 time.
285 højdemeter
17.7.2025
Telt, tøj osv. var godt vådt efter aftenens og nattens regn, så det blev en lidt sej morgen. Det var sol på himlen, men den nåede ikke ned til os i det smadderhul, vi lå i. Vi må fremover sørge for at komme frem så tidligt, at vi kan stille krav til den anviste plads. Desværre må vandrere og cyklister ofte stille sig tilfreds med de ringeste pladser, og det er bare ikke ok.
Klokken 10 hjulede vi os gennem Obernai, og med kurs i nordøstlig retning kom vi ret kvikt af sted mod Gambsheim. Og dog: En forhindring på vejen var Strasbourg, som vi skulle lige igennem – og det tog sin tid! Det er en enorm by!
Heldigvis havde vi lige inden Strasbourg fået stillet sulten ved en boulanger i Entzheim, som serverede lækre sandwich og wraps – plus en kage til Lars – faktisk en fin Sarah Bernard!
Efter Strasbourg var vi faktisk ret hurtigt fremme ved Gambsheim – også selv om Ulla lige måtte modtage en instruktion om fodstillingen på cyklen af en ældre/gammel herre på racer!😂
Campingpladsen i Gambsheim er dejlig lysåben og med masser af plads. Og lige ned til en badesø.
Desværre er de sanitære forhold ikke opløftende, men vi klarer os og skal videre i morgen tidlig.
Kørt i dag 48 km. På farten 4,5 time.
285 højdemeter.
Instruktøret var en ældre herre i sjovt kostume og den prikkede bjergtrøjen!
16.7.2026
Der var lovet morgenmad kl. 9. hos hyttefolket, og vi nåede at pakke alt ned inden. Vi slæbte vores cykler og alt vores pik-pak op af Huttopias megastejle skovveje, og så var vi klar til morgenmad.
En time efter havde vi taget afsked med familien, og vi suste af sted ned ad bakkerne med kurser sat mod Selestat, 67 km borte. Først gik det nedad, og så fik vi en dejlig medvind, så det gik virkelig godt.
Ved Pfaffenheim svingede vi ind på en chokoladefabrik, der solgte ved døren. Svært bare at køre forbi…
Efter ca 35 km så vi pludselig en flok sigøjnere stå og vinke i vejkanten. Det var såmænd – viste det sig – vores egen familie, som på vej til Colmar havde set os på cykelstien, og derfor stoppede op. Så var der jo nogen at dele den nyindkøbte chokolade med …😖
Vi fortsatte nu turen op gennem det nordlige Alsace, og vi var enige om, at der faktisk er endnu flottere her end længere sydpå. En by som Bergheim er da virkelig en overset perle.
Vi følte gode ben i medvinden, så vi droppede Selestat og sigtede i stedet mod Obernai ca 30 km længere mod nord, og godt trætte nåede vi campingpladsen Valon d’Ehm henad kl 17.30.
Regnen lurede, men vi fik teltet op i tørvejr, og da vi havde hørt, at en food-truck ville dukke op med aftensmad, var sagen klar.
Lars stillede sig op i køen til de fyldte pandekager, men i samme øjeblik kom regnen, så det blev til 45 minutters ventetid i øsregn, inden jeg kunne hjemføre 3 stk lækre fyldte pandekager, som på campingvis blev indtaget siddende i vores lille telt.
Vi var godt trætte, så for vores vedkommende var dagen ved at være slut.
Kørt i dag: 96 km. På farten i 7 timer.
795 højdemeter.
15.7.2025
Helt anderledes at vågne op i en kæmpe skov, end på en campingplads. Meget mere roligt.
Efter morgenmaden hos Katrine og Robert gik vi ned til fællesrummene, hvor mange gode og anderledes spil var til rådighed. De små syntes, det var alletiders, og vi fik gode ideer, så vi kan kopiere nogle af dem derhjemme.
Efter frokost var der udflugt til Alsace økologiske museum. Egentlig mere et frilandsmuseum. Det var faktisk virkelig godt og spændende, så vi brugte det meste af eftermiddagen der.
Efter et overdådigt aftensmåltid og hyggelige snakke var den dag slut, og vi gik alle til ro.
Ingen cykelkilometre i dag!
14.7.2025
Der kom lidt regn om morgenen, inden vi tog af sted fra Túrckheim, så vi sprang faktisk over morgenmaden, som ellers er et af dagens højdepunkter.
Turen gik ad vinruten mod Camping Huttopia, hvor vi skal mødes med Katrine og Lines familier.
Det var køligt og overskyet, og snart blev himlen næsten sort, og det buldrede i det fjerne. I en af de mange små byer på stod en dejligt pavillon, så her søgte vi ly og fik lidt morgenmad.
I sådan en situation går der aldrig ret lang tid, før Ullas standardreplik kommer: “Nå, skal vi så ikke se at komme videre?” – og så må vi jo af sted. Ikke fordi vejret var blevet ret meget bedre, men med lidt god vilje var der en lysning i det fjerne.
Vi kom gennem Equisheim, Rouffach, Issenheim, Goubviller og Wattviller som alle virkede affolkede, da det var helligdag dvs. Bastilledag.
Det sidste ryk op til Huttopia var noget af det hårdeste, vi har været ude i – og det vidste vi godt!
Vi klarede det dog og blev modtaget af familien med åbne arme og smil.
Huttopia er en moderne udtænkt skovcampingplads – på een gang primitiv og avanceret. Her er børnefamilier og masser af muligheder- og INGEN gamle campister. Og ingen cykelturister – ud over os.
Vi hyggede os og spiste pizzaer i Line og Philips fine hytte, og sådan gik den dag.
Kørt i dag: 49 km. På farten i 4 timer
13.7.2025
Endnu en dejlig morgen i Türckheim.
Vi skulle egentlig have været på tur til Ribeauvillé i dag, men vi gad egentlig kun at slappe af og gå en tur i byen. Det er søndag, og der var ret mange i byen og på restauranter og caféer.
Vi fotograferede lidt og satte os så ved en café og fik det, vi skulle have haft i går 😂
Vi tror også nok, vi fandt et spisested, hvor vi kan turne ind senere i dag til en – for os pt – sjælden spiseoplevelse.
Således gik endnu en dag i ferien, og i morgen kører vi ned til Wattviller/Huttopia, hvor vi skal mødes med nogle fra de yngre generationer 😻
12.7.2025
Klokken 8 var alt tørt og godt, og vi lagde meget roligt fra land… dvs. at klokken ca. 13, tog vi cyklerne og kørte mod Munster – bare sådan for at holde formen ved lige.
På vejen dertil kom vi gennem Gunsbach, hvor Albert Schweitzer boede fra han var et år. Han fik Nobelprisen i 1953 og var læge, teolog, pacifist, filosof, vegetar mv. Man siger, at han var 60’ernes Dalai Lama – bare mere berømt…!
Hans museum i Gunsbach er spritnyt og flot, og det samme er det hus, familien boede i (altså nyt er det ikke 😉)
Vi kørte videre og kom snart til Munster, som er en af de større byer i området. Fin, men ikke så pittoresk, som mange andre byer her. Vi fandt heller lige en café i vores smag, hvor vi kunne indtage en cola og en kage (hvad til hvem? Gæt selv…)
Derfor trillede vi stille og roligt tilbage gennem byen og så i udkanten et stort anlæg med park, svømmebassiner osv.
Vi navigerede nu mod Winzenheim, hvor Ullas foretrukne shop ligger, og med et frisk og halvstort læs på cyklerne var vi snart tilbage i Türckheim til et lækkert, nyindkøbt måltid med parmaskinke, tomatpasta, ost og brød.
Det var den dag.
11.7.2025
Første nat i Türckheim viste, at de kolde nætter endnu var helt slut, men morgensolen lokkede heldigvis allerede fra ved 7-tiden.
Vi tog en rolig formiddag ved teltet, og kort før middag cyklede vi mod Colmar. Skønt at køre uden læs!
Vi var sådan set sultne, inden vi nåede rigtig ind i byen, så vi snuppede lige en toast ved den Norma, vi har handlet i før. Ulla ventede udenfor ved cyklerne, blev noget skræmt af “miljøet” omkring Norma og ville bare væk. Det er virkelig også en heksekedel af etnicitet.
Jeg derimod, fik en lille sludder med en lokal “neger”, der var superflink, titulerede mig “monsieur” – og senere tog afsked med os med et “bon appetit” 😁
Vi kom let ind i centrum af Colmar, og hold da fast for en flot og imponerende bymidte. Vi har tidligere set noget af byen, men nu fik vi hele showet!
Byen er i allerhøjeste grad værd at anbefale, og vi gik 10.000 skridt for at se det hele.
Faktisk fandt vi tilfældigvis en Michelin-restaurant med favorable priser, så der snuppede vi vores frokost. Det var lidt, men rigtig godt…
Jeg faldt over et godt soveposetilbud, så nu er den ultratynde sommerpose afløst af en 3-sæsons pose, som i nat bestod med glans!👍
Resten af dagen gik med praktiske gøremål og en gåtur gennem Türckheim, der var næsten fyldt op med spisende gæster. Meget hyggeligt.
10.7.2025
Endnu en kold nat her på grænsen mellem Schweiz, Frankrig og Tyskland. Vi klarede det ok og stod op til en dejlig og tør morgen.
Så skønt, at vejret nu er på vores side efter 3-4 døgn med møg-cykelvejr!
Vi tog det lidt med ro og nød den fine morgen, men kl. 10 var det på cyklerne igen.
Fuldstændigt som det plejer at være gik det opad fra starten: Efter under 2 km rundede vi de 300 m stigning dvs. som Munkebjergbakken 3 gange- eller for cykelnørder: den berygtede Kiddesvej i Vejle 6 gange.
Uden bagage og trailer havde det været som dagens ret, men i vores situation blev det for strengt, og vi måtte af og puste og trække. Som belønning fik vi et flot view over Rihndalen i morgensol.
Overraskende nok var vores cykelrute langs gode veje og cykelstier, og efter at have krydset Rhinen ved et vandkraftværk ved Kemb, gik ruten kilometervis ad cykelsti langs Rhinen.
Kraftværket håndterer i øvrigt 93,5 m3 vand i sekundet. Det er li’godt 93500 liter vand – hvert sekund!!!
Frokosten – fra Aldi – blev indtaget midt i en rundkørsel. Lyder måske vildt, men det var vores bedste frokoststoppested hidtil.
Vi begyndte at kunne ane Vogeserne forude og dermed Alsace. Lars havde været forudseende og havde købt nogle lækre Pain de Suisse til eftermiddagspausen, som vi holdt efter Rouffach med blot 15 km tilbage.
Det var dejligt at se Türckheim og Le Medieval Camping igen, og vi fandt os hurtigt til rette. Vi havde allerede handlet i en ny, lækker butik udenfor Türckheim, så aftenen var reddet – ikke mindst fordi vi havde bord og bænke i aftensolen lige bag teltet.
Kl. 22 var der ro i lejren…
Kørt i dag: 80 km. På farten i 6,5 time.
9.7.2025
Natten var varslet kold – og det holdt stik: Vi dykkede til 9 grader, men da vi havde sat gang i en nødplan, klarede vi os. Løsningen var, at vi som ekstra isolering tog vores “gulvtæppe” i uld og brugte det som et slags sengetæppe over vores soveposer. Det virkede godt!
Om morgenen gik det stærkt, og vi sprang – i første omgang – morgenmaden over og var ret hurtigt af sted på cyklerne.
Som næsten altid starter turen op af bakke. 300 meter op inden vi havde kørt 10 km…
Vi fandt en solbeskinnet bænk, hvor vi satte os og fik gode boller med ost og iskaffe dertil. Og så gik det videre, stadig ret meget opad. Ulla tog en kort tørn med traileren, men da Lars’ ben tilsyneladende havde overvundet krisen, var der ingen grund til mere Trucker-Ulla.
Den første by, vi kom til, var Olten. En flot, gammel by med bl.a. en lang middelalderbro af kæmpe træ-bjælker, som gik over floden Aare.
Ret hurtigt kom vi til et punkt, hvor vores “smarte” navigation lovede at vi kunne spare nogle højdemeter. Det var dog et rigtig dårligt råd, for vi endte på en 2 km lang, ringe grusvej, som havde en abnorm stigning. Kun ved den største kraftanstrengelse kunne vi skubbe vores cykler opad. Efter hver 25 m måtte vi puste, og hvis man der prøvede at bremse cyklen med forbremsen, skred cyklen bare baglæns!
Virkelig et dårligt råd! Men belønningen kom dog alligevel, for de næste mange kilometer gik det bare nedad og nedad. Hvilken luksus!
Liestal var et stor og flot by, hvor der skete en masse. Her købte vi vores frokost (som jeg personligt synes var en tynd omgang til et par bjergryttere), og sørme ikke om vi også kom forbi en kendt schweizisk urfabrik.
Så var vi ved Basel, som vi tog i periferien, og ret hurtigt var vi på campingpladsen Dreiländereck, der ligger lige hvor Tyskland, Frankrig og Schweiz støder sammen.
Det er en fin plads. Men også den dyreste hidtil,
ca. 300 kr for en overnatning.
Her kørte proceduren igen: teltslagning, udpakning, bad, madlavning og så en kop kaffe.
Så gik den dag også, og nu er vi spændte på, hvordan vi klarer kulden i nat.
Kørt i dag: 57 km. På farten i 6 timer
8.7.2025
Vi kom rimeligt gennem natten, der var præget af regnens trommen på teltet, men til morgen skinnede solen. Dejligt, for varm havde natten ikke været.
Skønt at kunne sætte sig omkring Trangia’en, kaffen og bollerne med ost.
Vi var enige om, at nu skulle vi se byen Aarburg, en historisk by med borg og kirke beliggende på en klippeafsats ned mod floden Aare. Meget flot, og så trækker det jo ikke ned, at byens bager gerne ville sælge os nogle kager!
Som cykelcampist må man acceptere, at der skal købes forsyninger hver eneste dag – måske endda flere gange. Så da det positive vejr fortsatte, satte vi igen shoppingfunktionen til, og købte alt det ind, vi kunne administrere.
Men så kom de mørke skyer tilbage, så resten af eftermiddagen var on/off i teltet.
7.7.2025
Det har regnet hele natten og det meste af dagen.
Ingen af os havde lyst til at bevæge sig ud, så morgenmaden blev tør müsli og dertil ingen kaffe!
Lige over middag fik vi så meget tørvejr, at vi nåede en tur i Lidl, og så var der frokost og kaffe!
Så øsede det ned igen, og vi søgte teltet og fik en middagslur.
Vi forsøgte at finde den bedste plan for det videre forløb, og det bliver nok at tage 3 overnatninger her, og så køre mod Basel. Vi håber, at Lars’ ben bedrer sig, og så er turen mod Basel nok den mindst bakkede herfra.
Det lykkedes os – næsten – at få varmet dagens ret, pasta i broccolisauce, inden det igen øsede ned, og middagen måtte indtages på gulvet i vores mobile ét-værelses.
Til natten var varslet 12 grader, så vi iklædte os nærmest alt det tøj, vi råder over, og så var det godnat!
6.7.2025
Det var den flotteste morgen i Luzern 🌞
Solen stod op før kl 6, og vi fulgte snart efter. Ulla tog som sædvanlig LEAD på nedpakningen (man har vel set Løvens Hule…) og Lars passede køkkenet.
Snart efter sad vi i morgensolen og nød morgenkaffen og nutellamadderne.
Kort efter 8 kørte vi gennem Luzern, hvor morgenfriske kinesere allerede prægede bybilledet.
Luzern er mageløs med sine gamle bygningsværker i træ, de smukke palæer og de få meget moderne byggerier. Her tog vi en del fotos, og en kineser tog et foto af vores trailer. Den kan nok snart købes på Temu…
En af gaderne i byen var UR-gaden: Her havde vist nok samtlige eksklusive schweiziske urproducenter deres forretninger: Jeg husker lige: Rado, Oris, TAG Heuer, IWC Schaffhausen…
Ad de vildt gode cykelstier og -veje kom vi hurtigt ud af byen, og så gik det opad. Efter omkring 10 km havde vi hævet os over 300 m op. Det er ret hårdt med vores vægt (!), og måske var det det, det udløste en slags skade i Lars’ ene læg. Nu måtte det friske ben bare arbejde lidt mere, men stigningerne krævede mere end det.
Da det så ud til at flade ud, overtog Ulla forsøgsvis anhængercyklen, og det gik rigtig fint, så hun kørte de sidste 25 km i fin stil med hænger, og Lars’ ben kunne slappe lidt af.
Vi kom til Camping Wiggerspitz i Aarburg kl. godt 14, fik teltet slået op og indrettet os, inden det begyndte at regne.
Det er en fin plads her, og der er mange cykelturister i små telte. Aftensmaden var Knorr’s Pasta Funghi med salami wandere-sticks dertil 👍
Regnen tog til, så vi krøb i teltet allerede ved 21-tiden.
Kørt i dag 59 km. På farten i 6 timer.
5.7.25
Dette indlæg blev slettet ved en fejl, men forsøges gengivet her:
Det var en flot aften på Camping Sihlwald, men her til morgen var alt vådt af dug.
Vi pakkede ned og fik hurtigt morgenmad, og så gik turen af sted på en lækker landevej med en bred cykelstribe.
Vi kom igennem Baar og kørte mod Zug og Cham og nød den flotte udsigt over Lake Zug.
I Zug kørte vi lidt på vildspor, men en ældre herre tilbød sin hjælp: Follow me – fast, sagde han, og så gik turen ellers af veje og stier, over kryds og gennem tunneller, så vi fik koblet Ulla af!
Men det var en stor hjælp, for hans rute var meget smuk langs søen.
Vi havde udset os en campingplads ud til Vierwaldstättersee, men her blev vi mødt af en gammel mand, der havde lukket sin campingplads. Han anbefalede os i stedet Camping Lido inde i Luzern, og det var godt!
Da vi kom var der ret meget kaos og lang kø. Kunne vi få plads her? Delte vore bekymringer med et par fra Canada, der var på deres livs cykeltur i Europa.
Det kunne vi, og det var en fin plads. Lige overfor var et kæmpe anlæg, Lido Beach House, med park, friluftsbad, restauration, 10 beachvolleybaner og høj musik.
Vi fik alt det våde hængt til tørre i det flotte vejr. Fik aftensmad og gik en tur og så var det godnat.
Kørt i dag 49 km. 580 højdemeter. 5 timer på farten.
04.07.25
Selv om det havde regnet meget i løbet af dagen i går, blev det alligevel en forfærdelig nat. Der var regn og torden fra om aftenen til tidlig morgen.
Alt var sjaskvådt- og blev pakket ned sjaskvådt…
Klokken 8 tjekkede vi ud, ganske uden at have fået hverken morgenmad eller -kaffe.
Efter en time og ca. 10 km havde vi allerede klaret Munkebjergbakken et par gange og var tilbage ved Rheinfall, hvor vi købte 2 x kaffe for en hund samt spiste brød fra i går.
Så gik det ellers over stok og sten ad fine veje og stier. Solen var efterhånden pænt fremme. Vi kom bl.a. til byen med slagteren, hvor vi købte flere gode pølser.
Vi tog retning sydover mod Zürich, og det gik fint, men byen var en udfordring at komme igennem.
Det tog os mere end en time, og havde jeg haft et vindue, jeg kunne rulle ned, var vores gps røget ud!
Der var både jødiske kvarterer med folk i sjovt tøj og frisurer, Nørrebro/Vesterbro-agtige kvarterer med store byggelegepladser og herskabelige kvarterer med flotte, gamle ejendomme.
Nu begyndte stigningerne at tage til, meeen… vi er vist efterhånden i ret god form – så vi høvlede bare op af dem 🥵
Nu var det ikke bare herskabeligt, nu var det blæret mondænt, og det var måske fordi, der i området lå et stort IBM Nano Sciece center.
Vi købte bare ind i Lidl, og så ledte gps’en os de sidste 3 km ad noget, der kun på en meget god dag kunne kaldes en skovsti. Vi troede ikke på projektet, men pludselig mødte vi asfalt og 300 m efter lå campingpladsen Sihlwald.
Her er lidt primitivt, men totalt skønt, og vejret er bare blevet bedre og bedre i dag. Derfor ligner vores plads også en roma-lejr med alt vores våde grej og tøj hængt til tørre.
Vi sov nok 10 timer sidste nat, så måske er det derfor, vi ikke er faldet helt om, for faktisk har vi sat højderekord i dag: 1220 højdemeter.
Km i dag: 78 km 8,5 timer på farten.
03.07.25
I dag slappede vi bare af, gik op og handlede osv.
Da vi ved middagstid ville gå en tur rundt på pladsen, kom der en ret pæn skylle regn, så vi flygtede ind på restaurationen, hvor vi så passende kunne spise frokost. Meget beskedent, men til ca 300 kr. Det er dyrt her i Schweiz.
Om eftermiddagen kom så den store tordenskylle, så vi krøb i teltet og afventede, at de 30 mm skulle falde.
Så blev det koldt, og småfrysende indtog vi aftensmaden i halvvåde campingstole. Og så var det faktisk sengetid, og i morgen kommer solen igen 🌞
02.07.25
Camping Waldshut blev forladt 9.30, og inden vi var ude af byen, havde vi hævet os 60 meter. Vi prustede og stønnede, men nu var vi på super cykelveje, så det gik derudaf i 15 km.
Vi krydsede grænsen til Schweiz, nu på ringere veje.
Ruten var fortsat langs Rhinen skiftevis på tysk og schweizisk grund. Vi nåede vist 7 grænseovergange i dag – alle helt ubevogtede.
Vi erkendte hurtigt, at en ny by betød endnu en stigning – og for det meste nogle seriøse eksemplarer. Derfor så man i de egne, den dag, et par halvhvide cykelturister snappe efter vejret på enhver bys bakketop.
I en af de tyske byer, Rafz, så vi lige før middag en slagter reklamere for “pulled pork mit brot” og den hoppede vi på. Han var også snakkesalig og bød os på pølse-smagsprøver. De røgede, tørrede pølser var sindssyg gode, så vi snuppede 2 stærke og 2 meget stærke med til turen, mens pork-sandwichen blev indtaget på slagterens fortov. So is life…
Et par timer efter kunne vi se skilte med “Rhein-fall”, som vi ikke lige anede, hvad var. Men lige pludselig så vi lige frem det voldsomste vandfald, vi endnu havde set. Det var bare vildt flot, og midt i det hele fik Lars feriens første is. Det var også på tide! Ulla fik en cola – mon det også var den første?
Ret kort efter kom vi til Schaffhausen, Schweiz og fandt let campingpladsen. Den er go’ – faktisk ekstraordinær. Lækre faciliteter, restaurant, parklignende plads, gratis udlån af alt muligt og så lige ned til Rhinen. Men også dyr: 37 ch.f pr. nat for os – eller ca det dobbelte af, hvad vi giver i Frankrig.
Vi har nu cyklet 3 dage i træk, så vi bliver her i morgen og tager en slapper.
53 km i dag. Fem en halv time på farten
01.07.25
Vi sov såmænd ikke dårligt, men Lars’ underlag er nu helt kaput og holder slet ikke luft.
Det er dog intet imod den her campingplads. Det er nok den ringeste, vi endnu har oplevet, så det var bare om at komme videre.
Dagens tur gik langs Rhinen på skiftevis schweizisk og tysk side. Der var lidt spøjst.
Ingo havde varslet hjemmefra, at det blev varmt – og det blev det: Trykkende 33 grader ved middagstid.
Vi kørte ad skønne veje og stier og kom bl.a. til Schloss Beuggen, fantastisk sted med funklende veteranbiler opstillet på rad og række. Rolls Royce, Bentley, Bugatti osv.
Videre gik det til Bad Säckingen: Aldrig har vi set så mange NAIL, frisør osv. forretninger. Rigtig træls oplevelse, men senere var byen mere delikat, og jeg fandt sågar en Intersport forretning, hvor jeg kunne købe et nyt underlag!👍
Senere: byen Laufenburg var sindssyg smuk i sin velbevarethed. Her MÅ vi simpelthen tilbage til!
Som rosinen i pølseenden kom vi til vores planlagte campingplads Rhein-Camping Waldshut. Her er alt super godt, smukt og fint. Og lige ned til Rhinen på den tyske side.
Her kunne vi blive længe, men må nok videre i morgen… på trods af, at stigningerne her i området nu er noget, det virkelig bider, og som udstiller vores cykler som langturshavelåger.
Kørt i dag: 60 km. På farten i 5,5 time
30.06.25
Lars’ ryg er heldigvis i bedring og vi ville forsøge at komme tidligt afsted dvs. kl. 9.00. Det var meget på på at lykkedes, hvis ikke vi var stødt ind i en ældre nydelig dame i forbindelse med vores vandindkøb til turen. Hun havde et ualmindeligt snakkebehov. Vi trillede dermed fra parkeringspladsen kl. 9:25 🤗. Det gik bare der ud af og pludselig var vi i Mulhouse, som krævede sit at komme ud af. Vi løb tør for vand ret hurtigt og måtte tanke igen, og tja så tog vi også en frokostpause med lækkert laksesalat, vraps og olivenbrød.
Vores flinke vejviser, syntes åbenbart ikke vi skulle fortsætte til ruten og ledte os i stedet ud til en kedelig landevej, som dog cykles hurtigt på.
Endelig kom vi til ruten langs kanalen og den fulgte vi til Basel, som virkelig var flot og meget stille, da der ikke var biler i midtbyen. Vi skulle bare sikre os, at vi undgik de mange sporvogne som var her, der og alle vegne.
Floden var fyldt med badende, alle med en vandtæt taske som holdt dem oppe. Det var et meget sjovt syn.
Vi fandt et bord på en fortovscafe og nød den lækre by, de 31 grader og noget koldt at drikke. Jeg så mit snit til at få tømt pungen for de mange mønter jeg havde fået samlet sammen. Men jeg havde lige glemt vi var i Schweiz 🫣.
Den sidste del af turen til Camping und Schwimmbad am Rhein var som at cykle langs Strandvejen.
Pladsen er meget livlig og stor. Vi fandt en plads lige ud til floden og hoppede i vandet efter teltopsætning. Skønt at blive kølet af, efter endnu en svedig cykeltur.
70 km og 7 timer på farten
29.06.25
Vi har slappet godt og grundigt af i dag.
Dog er der lagt en plan for ruten de næste dage, der er vasket tøj, og så var vi en tur rundt i byen og fik bl.a. klaret et cafebesøg med kaffe og konditorkager. Det var fedt, og det syntes de to katte vist også, for når gæsterne gik, hoppede de op på bordet og spiste resterne…!!
Hos Carrefour fik vi købt to slags pulversuppe, og idet vi skulle i gang med tilberedningen, kørte en foodtruck ind på campingpladsen. Supperne blev pakket hurtigt væk…
28.06.25
Klokken var 10, inden vi trillede ud af Turckheim, men det var også pga. store forhindringer: Bageren var lukket (for altid?),og den lille og eneste købmand havde ikke brød… Så morgenmaden stod på müsli med frisk mælk. Ikke så dårligt!
Vi søgte mod Alsace’ berømte “rute du vin”, som på vej sydover ledte os gennem de de idylliske småbyer bl.a. Equisheim, Hattstatt, Rouffach, Guebwiller, Wattwiller og så til sidst Cernay. Det var et dejligt gensyn, men en hård tur, for det går i den grad op og ned, og vejene er noget hullede.
Jeg har haft hylende bremser og ondt i lænden hele dagen. Det første har jeg fået kureret, men det sidste har jeg ikke værktøj med til, så her må jeg bare æde et par piller og krydse fingrene.
I morgen, søndag, tager vi en hviledag her på camping le Cigognes, som er ok og kendt for os. Vi vil bruge dagen på at få set nærmere på byen og på at få planlagt de næste dage.
49 km og 4,5 time på farten
27.06.25
Ulla ville gerne prøve at komme af sted kl 9, men det nåede vi ikke, denn Lars ist so unfassbar langsam…
Skal hele sandheden frem, faldt vi i snak med et yngre engelsk par, som også var på cykelferie, og som havde kørt en del i Schweiz. Meget sympatiske mennesker – som i øvrigt spurgte, om vi bare havde efterladt vores børn derhjemme 😆
Så kom vi på hjul! De første 8 km var gennem Strasburg. Det tog den første time… Derpå blev vi dirigeret langs en kanal, og det viste sig, at vi skulle følge den de næste 65 km.
Vejret var overskyet, ca 23 grader – perfekt til at give den lidt gas ad den laaange kanalsti. Faktisk satte vi denne formiddag en rekord på 15,1 km i timen. Det var også en flot tur, mestendels ad rimelige cykelveje. Først henad kl 14 blev der tid til en frokostpause i Marckolsheim – i et boulangerie med mange lækre sager – og i øvrigt i selskab med et dansk cykelpar fra “Ojjer” (=Odder).
Så gik det mod Turckheim, og lige inden det måtte vi gennem Colmar, som navigationen nærmest ødelagde for os med sin utrolige tendens til at gøre det simple komplet umuligt.
Godt trætte kom vi frem til vores favorit: den dejlige campingplads Le Medieval ved 17-tiden, og trods alt optaget fik vi en teltplads anvist.
Herpå lejrslagning, indkøb, bad, madlavning – og således gik denne første ferieuges sidste cykeldag.
Godnat herfra!
93 km og 7,5 time på farten
26.06.25
Natten bød på 25 grader tilsat lidt regn og rusk. Men teltet er perfekt, så ingen problemer.
Det var jo en afslapningsdag, så vi tog det roligt. Op ad formiddagen cyklede vi de 6 km ind til Strasburg, og det er en by, der er værd at køre efter. Cykelruterne er fx ganske avancerede og udbyggede, og cykler har hovedsagelig fortrinsret. Men lidt forvirrende er det sgu…
Byens katedral, Notre Dame, er enorm og detaljerigdommen imponerende, men i stedet for at gå ind valgte vi at se byen på gåben. Meget flot og ren by, men også crowdy.
Vi spiste vores lækre indkøbte mad på en gesims ved kirkens indgang, hvorpå vi fandt en Decathlon, som lokkede med en hovedpude til Lars, nye termo-flasker til vores cykler og microfiber-håndklæder til os begge. Det gamle grej ryger ud, for noget nyt har vi ikke plads til!
Resten af dagen gik med praktik og daseri på den aldeles fine campingplads her i Kehl. Vejret var lidt omskifteligt, men luft og skyer kan være ret så komfortabelt på den her årstid.
Bare ca 20 km i dag
25.06.25
Vågnede op til solskin og fik hurtig spist vores feriemorgenmad: Rugbrød med Nutella, det eneste, der kan holde sig i varmen. Jo, og så selvfølgelig bananer, og dem har vi altid til en formiddagspause.
Kørte igennem byen Ettlingen, der virkede som en helt fantastisk by. Super flot og spændende og med masser af liv. Hertil kommer vi gerne tilbage…
Vinden var igen i sydvest dvs. ret imod, men dog kun med 4 m/sek, så det gik ok.
Her lige lidt om fart: Vores navigation regner med en gennemsnitsfart på 17-18 km/t. Det kan Ulla og jeg slet ikke klare! Vi ligger og roder rundt med 10-12 km/t… Pinligt, måske, men vi har haft noget modvind, det er varmt (30-32 grader i dag), vi har en del bagage med os plus trailer, cykelruten er ind imellem i elendig stand og den snor sig ret fantasifuldt gennem byerne. Og så smadrer pauserne enhver god statistik!
Når vinden er i ro og vejen jævn, kører vi 22-24 km i timen, og det kan vi fortsætte med i timevis. Man får bare ikke lov…
Efter 6 en halv times kørsel nåede vi Strasburg-forstaden Kehl, som dog ligger på den tyske side af Rhinen. Her slog vi trætte og møre lejr på byens fine campingplads. Der var nu 33 grader, og under de omstændigheder håber vi på forståelse for, at vi alligevel ikke nåede til Frankrig i dag 😅
83 km og 6,5 time på farten
24.06.25
Vi kom op i god tid og var klar til at køre lidt efter kl. 9. 30. Turen i dag gik mod Karlsruhe. En overskuelig tur på ca 65 km. Men da vejrudsigten sagde 6 m/sek modvind, havde vi sikret os en camp ca midtvejs.
Dog – viste det sig – unødvendigt, da ruten gik gennem store skovområder med læ. Alt i alt en smuk og dejlig tur, der på utrolig vis bragte os frem til Durlach, en forstad til Karlsruhe, ved 17-tiden…
UPS… der fløj vores telt væk… det skal fanges!
– – –
Pinligt, men jorden er altså stenhård, og enten skulle Ulla med på ferien eller osse gummihammeren 😜 Når hun er tilbage fra Edeka, må vi ud og låne en hammer, for pløkkene skal åbenbart HELT ned i det her solskins-blæsevejr.
Campingpladsen er ellers super-dejlig og bedst hidtil.
Vi ser frem til i morgen, hvor vi måske kører ind i Frankrig.
72 km og 7 timer på farten
23.06.25
Afslapningsdag!
Cyklede et smut ind til Heidelberg, nærmest i stormvejr. Efterlod alt (næsten), hvad vi ejer, i teltet på campingpladsen. Mon det kunne gå?
Flot gammel by – mange turister.
Campingmad? Nej tak! Vi snuppede en peberschnitzel og en Texas-Chickensalat, og vi blev totalt fyldt op.
Hjemme på campingpladsen igen konstaterede vi, at ingen havde været på besøg i vores telt. Alt var der, men det er altså en kæmpeudfordring at skulle passe på de få, helt nødvendige ting, vi har med, og samtidig komme ud og se og opleve noget.
Oven i stormvejret kom nu også noget regn, så nu ligger vi i teltet og håber, det holder til vindstødene på 15 m/sek. (Vores erfaringer med telte og kraftig vind er lidt tvivlsomme…)
I morgen går turen mod Karlsruhe. Desværre er røvene ømme og vinden imod os, men vi gi’r den et skud, som man siger. 😁
Blot 15 km.
22.06.25
Vågnede kl 8, var oppe kl 8.30. Ingen rekord, men vi var forbavsende friske efter gårsdagens strabadser.
Dog blev klokken igen mange, inden vi var klar til afgang. Vi har ikke meget med os, men alt skal specialpakkes og omhyggeligt fastgøres. Hver dag byder på nye rysteture for os!
Vi kørte tilbage til broen over Rhinen ved Worms, men i stedet for at køre over, fortsatte vi langs den østlige bred for at få den kortest mulige rute til dagens mål:Den skønne by Heidelberg ved Neckar floden.
Turen på 60 km skulle kunne klares på ca 4 timer, men for Satan da, hvor blev vi udfordret! Vi var ude på en afstikker fra EuroVeloRuten, og derfor var vi overladt til os selv.
Udfordringerne var bl.a., at temperaturen var høj – ca 38 grader – telefonerne løb varme, skiltene var upålidelige, og vi måtte ustandselig lede efter et sted at købe vand. Det var jo søndag, og tankstationerne var de eneste åbne + den shawarmabar, hvor vi scorede frokosten. Det var tæt på at være et helvede, og stemningen var – lad os sige trykket.
Jeg er et kæmpefjols til at finde vej efter telefonen, og Ulla er lidt for lidt bedre…
Vi kom heldigvis frem til Heidelberg Camping kl 18, – med 65 km på triptælleren – og her ligger vi skønt med tåspidserne i floden Neckar.
Vi har valgt at tage en ekstra overnatning her, så vi kan få set byen Heidelberg.
Det rummer også en udfordring, men mere om det i morgen!
65 km og 7,5 time på farten.
21.06.25 (skrevet d. 22.)
Ulla ville gerne have været af sted kl 8, men den blev alligevel henad 10.30 før vi kom op, fik pakket teltet ned, fik gjort cyklerne klar, fik pakket tingene ned de rigtige steder og derefter fik hele baduljen ordentligt fastgjort på cyklerne.
Så kørte vi Volvoen hen på engen, fik kysset den farvel, og derpå gik turen fra Gau Algesheim mod Mainz ad den mest fantastiske nye pendler cykelsti. Vi nåede faktisk hurtigt Mainz, alt spillede og solen var gavmild med vitaminerne.
Desværre var turen gennem byen en udfordring i 2 timers ligaen. Der var byfest, tivoli, cirkus og gedemarked langs hele ruten, så det tog sin tid.
Videre gik det langs EuroVeloRute 15 gennem flotte landskaber langs Rhinen.
Vejret var flot og vi nåede vist 31 grader.
Ruten gik hovedsagelig ad gode cykelveje, men helt elendige strækninger har vi også mødt. Øv for dem!
Vi kørte forkert et par gange og sammen med øvrige udfordringer gik tiden, hvilket betød, at vi først var fremme ved Camping Freyzeit ved 19.30-tiden.
Da havde vi cyklet 102 km… (det var jo ikke lige meningen her på førstedagen!)
Campingpladsen var RINGE, men det var ligegyldigt – vi skulle bare spise og sove.
102 km og godt 9 timer på farten.
20.06.25
Start fra Varde kl 06.
10 timer og 835 km senere var vi i Gau Algesheim, som tilbød os 30 grader fra en skyfri himmel.
Her hos Hochthurm er der helt fyldt op. Tidligere har vi oplevet fra 0 til 4 andre campister. I dag er her 20 enheder! (Det er jo for fan’ bare en lille vingård)
Vi fik en god lille plads ved vinmarken, og aftalen om langtidsparkering af bilen var ikke glemt.
I morgen starter turen for alvor. Vi satser på Worms til overnatningen, og så må vi over og hilse på Luther og høre, om han blev enig med katolikkerne 😉
PS. Vi havde totalt glemt den finurlige måde, det nye telt skulle slås op, så vi så ret dumme ud i en times tid. Men nu står det der!
19.06.2025
Så er cyklerne klar og bagagen er pakket.
Vi har haft alle tasker og al udstyr monteret, haft anhængeren på, og derpå har vi kørt en lille prøvetur. Ullas cykel var også med sidste sommer, men min er nyanskaffet, så testen var ikke kun for sjov.
Til dem, der har prøvet noget lignende, kan vi oplyse, at vi ikke synes, vi har voldsomt meget at slæbe på:
– Ullas cykel (Jensen K12, carbon) vejer med alt fastmonteret udstyr 11,3 kg.
– Lars’ cykel (Stevens Tremalzo, alu) vejer 13,1 kg. Den trækker BOB anhængeren på 7,5 kg
– BOB tasken med “all materials” vejer 13,2 kg.
– Ullas taske 3,2 kg, Lars’ taske 2,4 kg
– Diverse-taske 1,6 kg, Køkkengrej + surviver-food vejer 3 kg
– Toilettaske-tasken vejer 2,3 kg, tekniktasken 2,9 kg
– Lars’ styrtaske vejer 2,1 kg inkl. stor powerbank, Ullas vejer 1 kg
– Campingstolene vejer 1,7 kg
Vi har således 33,4 kg bagage med os, og køretøjernes vægt er 31,9 kg.
Det ku’ have været værre…
15.06.2025
Dette er en nødløsning – og et eksperiment!
Kan man lave en feriebeskrivelse i en 6 år gammel byggeblog?
Vi gør forsøget, fordi bloggen ser ud til at være den kanal, der bedst opfylder vores idé om at kunne informere familie og venner om vores tur…
I år skulle vi gerne komme lidt længere omkring, men vi lover ikke noget og vi har ingen egentlig plan.
Når datoen siger fredag d. 20. juni og klokken siger 06.00 kører vi hjemmefra i Volvoen med bagage og trailer bag i bilen og cyklerne hægtet bagpå.
Inden kl. 18 skulle vi gerne trille ind på Weingut Hochthurm i Gau Algesheim, hvor vi overnatter.
Næste morgen bliver det alvor: Vi forlader bilen og de fleste moderne bekvemmeligheder, og så går turen sydpå – forhåbentlig i det dejligste vejr!
Stay tuned!
