Cykelferie 2026

Kære familie, venner, bekendte, naboer and so on…
Denne dag-til-dag-beretning fortæller om den cykeltur, der i 2026 blev årets ferie for Ulla og Lars.

________________________________

Søndag d. 12. Juli 2026
Dejligt vejr fra morgenstunden – af sted på cyklerne godt ni.
Dagens rute gik mod Bolzano og måske lidt videre. Her efterfølgende kan dagen deles op i 4 sekvenser: Den hårde, den vanvittige, den afslappende og den sidste kraft.
Den hårde sekvens var de korte, men voldsomme stigninger op fra Lago di Talago i retning mod Trento. Vi var jo næsten lige vågnet op, og så skulle vi udsættes for det!
2. sekvens kom umiddelbart efter: Vi var jo på vej mod Trento, og så var der pludselig et bjerg i vejen! Vores kort havde anvist en lille vej, men da det kom til stykket var vejen blind, og vi var på vej direkte mod en 4-sporet motortrafikvejstunnel. Vi spurgte en lokal, om det var tilladt at cykle gennem tunnelen, men svaret var nej! Dog med den italienske tilføjelse, som en trækken på skuldrene og en vinken med armen fremad, betyder: Kør da igennem alligevel… og fornuftigt tilføjede han, at det var godt at have lys på cyklerne.
Vi var ikke meget for det, men udsigten til at finde vej op over bjerget var ret uoverskuelig. Jeg overbeviste Ulla om, at tunnelen kun var 350 m lang og det gik nedad, så det var hurtigt overstået.
Meget modvilligt accepterede hun det, og vi tændte alle de lygter, vi havde, og så smuttede juletræet af sted ind i mørket.
Desværre var det ikke bare den tunnel. Efter den kom et stykke 4-sporet motortrafikvej og så kom der en ny tunnel. Denne gang var den 1450 m lang, men der var jo li’som ikke rigtig andet at gøre end at fortsætte.
Nøjjjj, hvor var vi lettede, da vi på vej ud af tunnelen så et afkørselsskilt… og nøjjjj hvor busserne dytter højt inde i en tunnel 🥵
Dagens 3. sekvens var den afslappende “walk in the park”. Den strakte sig over næsten 80 km, og der var kun en ganske svag stigning, idet den fulgte floden Adige, bare i modsat retning. Det er et meget flot scenarie med bjerge på begge sider og med floden imellem. Virkelig en fantastisk dejlig cykelrute, og vi nød det så meget, at vi fortsatte til Merano.
Her kom så dagens sidste sekvens. Med over 90 km i benene skulle vi nu igen opad for at finde campingpladsen “Camping Via Claudia Augusta”.
Det var den sidste kraftanstrengelse, men det lykkedes, og vi blev belønnet med en supermoderne campingplads med meget venlig betjening.
Den får lige en stjerne i vores noter.

Kørt i dag 101 km
Dagens stigning: 798 hm.

Lørdag d. 11. Juli 2026
Vi skulle tidligt af sted i dag, så vi undgik den værste trafik fra Lazise og op mod Malcesine.
Planen lykkedes, og vi sagde farvel til Le Caldane og et virkelig afslappende ophold der.
Op langs Gardasøens østkyst var der bogstavelig talt dømt kørsel på det jævne. Første del var mest trafikeret. Men vi havde det store blus på baglygterne, så vi undgik at blive ramt af Giovanni eller Gina, som ellers forstår at køre frækt hernede.
Efter byen Garda blev der næsten stille, og vi kunne nyde de små – mere ukendte – byer langs kysten: Brenzone, Malcesine, Campagnole, Navene og til sidst Nago-Torbole, som efter de første 56 km blev vores foreløbige endestation.
I Torbole fik vi en solid gang stående frokost hos Lidl, og med fyldte maver og drikkeflasker begav vi os af en cykelvej mod næste campingplads.
Det var en helt forrygende dejlig cykeltur i det skønneste terræn i Dolomitterne. Noget af det allerbedste, vi har prøvet. Første by var Arco, med en fin campingplads Nice ned til floden Fiome Sarca. Lige efter kom Camping Zoo, også med de kæmpe bjergmassiver klods bagved, og med floden som stor attraktion direkte foran. Virkelig skønt!
Ad dejlige cykelveje gik det videre opad – dog så moderat, at vores bentøj slet opdagede det. Så kom byen Dro og derefter Pietra Morata, og det var stadig lige skønt og dejligt.
Herefter tog fornøjelsen en drejning. Vi var rigtig i bjergene nu, og stigningerne blev skrappere – meget skrappere. Nu blev der annonceret stigninger på 20%, og her måtte vi flere gange af cyklerne og skubbe.
Signalet til gps’en svigtede – vi svedte og pustede og begyndte at tænke på, hvorfor vi ikke bare var blevet nede ved Riva/Torbole, som var vores oprindelige plan.
Det lykkedes os dog at komme frem til Campingpladsen ved Talago/Vesano ved 17-tiden, godt slidte efter 98 km kørsel i stærkt varieret terræn.
Nu skulle vi have cykelryttermad og hvile stængerne.

Flere billeder kommer senere. Her er megadårligt forbindelse…

Kørt km i dag: 98 km
Stigning: 1123 hm

Fredag d. 10 juli 2026.

Vi tog en rolig morgen idag og skulle lige overveje om benene skulle på arbejde idag. Det skulle de en smule. Vi kørte mod Lazise, for at vurdere hvilken rute vi vil vælge til starte. på vores hjemtur. Vi blev enige om, at hvis vi kom tidligt afsted, så ville vi fint kunne køre ad strandvejen. Vi tog et smut forbi Calmasino, en lille hyggelig by. På vej hjem, stod vi mellem 2 svære valg – vælge om vi skulle handle ind eller spise på den cafe vi var på i går. Cafeen vandt og tapas’ en var om muligt bedre idag. Derefter hjem i poolen inden vi skulle mødes med Thea og co. på en vingård. Børnene kiggede på papegøjer, skildpadder og knælere og vi drak vin, smagte på balcamico olier osv. Alle var tilfredse. Derefter tog vi til Le Caldane, som vi gerne ville vise frem. Vingården faldt også i den lille families smag. Her er bare en anden ro end på de store campingpladser og klientellet er også helt anderledes. Gederne blev fodret og der blev forsøgt at fange firben. Til sidst spiste vi aftensmad på den lille cafe.

Kørt kilometer: 27 km.

Torsdag d. 9. juli 2026

Det havde virkelig været en hed nat, men faktisk vågnede vi op til, at vores telt blev overbruset med vand. Det var vandingen af vinen, der var i gang, og det endte med, at vi senere på dagen måtte flytte til en anden plads. Her er der heldigvis endnu flottere udsigt og endnu mere ro.
Vi valgte at bruge dagen på at nå det egentlige slut- eller startpunkt på Via Claudia Augusta- ruten, nemlig Verona. Det var en overskuelig tur, nu vi kørte uden bagage, men op og ned gik det dog. Heldigvis var de sidste 15 km langs floden Adige.
Verona er en stor by, og i varmen magtede vi ikke at udforske den, så efter at have fået mad og især drikke, kørte vi hjemad igen ad en ny rute over byerne Bussolengo, Castagne og Sandra, og det var igen spændende at opleve.
Til slut lavede vi en sløjfe at de rigtig gode: På anbefaling fra et dansk par her i Cola, kørte vi til en vingård med både salg, smagsprøver og spisemuligheder. Stedet hedder Le Brognole og ligger lige ved frakørslen mod Cola.
Det var et virkelig dejligt sted med gode, prisvenlige vine og vi fik en mellem deleplatte med ost og pølse for 18 Euro – inklusive 2 glas vin og flaskevand plus en espresso med grappa.
Herpå gik det hjemad til teltflytning og afslapning på denne her dejlige vingård, Le Caldane.

Kørt i dag: 58 km

Tirsdag og onsdag d.7-8. juli 2026.

Vi har hygget med Thea, Emil, Betty, Henry og Vilhelm. Der er blevet badet til den store guldmedalje og børnene fik vist deres skills form af Henrys bomber, Bettys dykning og ikke mindst Vilhelms maveplaskere. Dejligt at alle hyggede sig og nød ferien. Vi kørte fra campingpladsen i morges kl.10. og valgte at køre langs Gardasøen. Først igennem Sirmione, så Peschiera og ikke mindst stranden ved Lazise. Sidstnævnte var et helvede, der var proppet med mennesker og nærmest umuligt at komme frem med alt vores pik-pak. Så da vi kørte ind mod Le Caldane var glæden stor. Vi havde besluttet at vende tilbage til vingården. Vi nyder alt det den har/ikke har at tilbyde. Så et par timer ved poolen, et besøg hos Fabio (vinpusheren) hvor vi fik købt en spegepølse og lidt frisk Frizzante. Det blev nydt under vinrankerne i det skønneste vejr. Her har vi besluttet at blive til på lørdag, hvor vi vist hellere må vende cyklerne mod nord.

Mandag d. 6. juli 2026
Som vi skrev i går, var det en hård dag på cyklen, og måske derfor sov vi til næsten 8 i dag.
Dagens begrænsede program er måske også en del af forklaringen. I hvert fald et det unikt for os, at vi bare kunne gå op på Caldanes restaurant og der indtage et forrygende, lækkert morgenmåltid. I sandhed noget andet end den daggamle bolle med nutella…
Efter at have pakket telt mv. sammen, tog vi vemodigt afsked med Caldane og cyklede gennem Cola ned mod Gardasøen.
Det var en drøm af en dagstur for os: 20 kilometer, så ville vi være i Sirmione, hvor vi skulle mødes med Thea, Emil og ungerne.
Det var dejligt og sjovt at se de kendte ansigter under helt nye forhold, og vi havde en dejlig eftermiddag og aften sammen.
Vi bliver her et par dage sammen med dem, inden turen går videre. Hvorhen må tiden vise…
Kørte kilometer i dag: 20
Stigning: nærmest ingenting 😉

Søndag d. 5. Juli 2026
Vi stod op i tørvejr, men med masser af dug i græsset. Det har været udmærket her på agrotourisimo pladsen ved Mattarello, men alligevel en mærkelig blanding af hotel, autocamperplads og teltplads.
De andre gæster spiste alle indenfor i huset, men vi lavede det sædvanlige: boller fra i går – med nutella – og kaffe. Men hvad gør man uden kølemulighed?
Klokken 9 rykkede vi af sted.
Vi havde to muligheder: Enten en 40-50 km tur til Riva del Garda eller en længere for at gense Vingården Le Caldane ca 90 km væk.
Det blev Caldane i bunden af Gardasøen, og det gik rask derudaf de første 60 kilometer. Vejret var skønt, vindstille og det gik svagt nedad.
Rovereto, en dejlig by, Mori og Ala. Her var vi på en cykelcafe og fik en let frokost. Det var herefter, det blev svært.
Vinden vendte, så vi fik en let modvind, stierne blev dårligere og bakkerne blev mere og mere hidsige. Fra at have suset af sted på lækre cykelveje, var vi nu hensat til skovstier og bakker så stejle, at vi måtte stå af.
For at det ikke skulle være løgn, blev vi pludselig involveret i et kæmpe cykelløb: Det startede med, at vi i en rolig, lille by, Caprino Veronese, pludselig kørte over målstregen i et cykelløb. Som de allerførste…
Af folk med røde flag blev vi geleitet videre i byen, for så at komme til en stor rundkørsel, hvor der pludselig kom officials, ambulancer, teamfolk med cykler på tagene, motorcykler med flag, politimotorcykler osv osv. og pludselig kom der – fra to sider – to 30-40 personers grupper af cykelryttere med mod rundkørslen. Det virkede som vild panik – og vi skyndte os at køre videre…
Den udfordrende rute fortsatte for os, men efter næsten 90 km kunne vi pludselig genkende området, og snart efter var vi i det skønne og kendte Le Caldane.
Så var der bare det sædvanlige: indskrivning, udpakning, bad, opstilling af telt osv. Lars snuppede lige en dukkert i byens varme kilde, og så blev der købt en kold flaske lokal Frizzante til pastaretten. Vi blev ganske svimle heraf…
Hvilken herlig vin, hvilket herligt sted!

Kørt i dag: 87 km
Højdemeter: 775 hm

4.7.26

Vi sov før kl. 22 i går og var vist også lidt sløve morges, men da vi først opdagede at solen var fremme, selv om klokken kun lige var 7, så fik vi os kæmpet ud af soveposen og ud af teltet. De 110 km fra i går kunne knap mærkes… jo jo. Morgenkaffen og rundstykkerne røg med og så kunne vi forlade campingpladsen. Men det var et helvede at finde ud af Bolzano, vi bruger for megen tid på at komme ud af storbyerne. Det mest optimale er at finde en campingplads tæt på ruten. Men desværre er det ikke altid en mulighed. Men ca.10:00 var vi på ruten mod Trento, som var vores mål i dag.
Det var med at holde tungen lige i munden, for vi var langt fra de eneste på turen. Det var de flotteste cykelstier vi ramte i dag og vi kan godt forstå så mange benytter dem.
På et tidspunkt var vi friske og lagde os på hjul hos en flok lokale mænd og ad 2 omgange nåede vi ca.15 km i et tempo der var væsentligt højere ende det vi selv kan præstere. Vi kørte ca. 28-29 km i timen og selv sidste mand i flokken havde accepteret os og lavede tegn, når der var forhindringer på stien.
I anden omgang gik det en smule langsommere, så Lars foreslog, at vi nok skulle til at tage spidsen en stund, så han trådte til, og med trailer og det hele strøg han op foran og satte tempoet til 28,5 km/t. Hu-hej hvor det gik, men da han et par kilometer senere så sig tilbage, var resten af feltet – inklusiv Ulla – langt væk. Blærerøv eller bare torskedum…?
Vi spiste tidligt frokost på en lokal café ved Neumarkt. Afsted igen mellem de flotte bjerge der lå på rad og række. Vi kørte nu ind mod Dolomitterne. Det meste af ruten i dag lå langs floden Adige.
Vi stoppede endnu en gang og fik handlet ind til lidt mere frokost og sørgede for indkøb til i morgen søndag, hvor butikkerne har lukket.
Vi fandt en agroturismo plads – Locanda de L’argutA. tæt ved ruten og har slået lejr her. Alt er megafint: supergode badeværelser, stor lille pool, lille spisesal med betjening, flot glas-dagligstue osv.
Her er ganske få der overnatter, så vi har det meste for os selv. Vi har været i bad, vasket tøj og lavet Mexico-ris og pastagryde, så nu kan den nye dag bare komme an.
Gardasøen – here we come!

Kørt i dag: 78 km
Højdemeter: 455 m

3.7.26
Forestil dig: Morgenluft, fine cykelveje, medvind, ned ad bakke 1 km, cykelvejen snor sig smukt, fuglefløjt, endnu en kilometer, fuld fart på, 20 km/t, 30 km/t, hurtigere endnu, vandet fra floden bruser voldsomt lige ved siden af, nu 5 km kørt, det bliver ved, nu 10 km kørt, nu 15 km kørt og stien flader ud, nu vi kører ind i byen Clusio.
Se det var en start på en dag, vi aldrig troede, vi skulle opleve! Så skidt med, at det havde været en kold, kold morgen i bjergene, og solen var først efter nedkørslen begyndt at titte frem.
Vi fortsatte mod Glurns/Glorenza, og det gik stadig, dog moderat, nedad med vinden i ryggen. Landskabet har skiftet karakter: Flere træer, utallige æbleplantager, men stadig flotte bjerge i baggrunden. Vores hastighed ligger på 25-30 km/t, hvilket er ca det dobbelte af normalt.
På vej mod Merano taler vi om, at frokostpausen nærmer sig, men det lykkes ikke lige for os at finde en indkøbsmulighed. Måske vi skulle have sat farten lidt ned…;-) I den flotte store by med de mange gamle træer finder vi dog en Aldi, hvor Ulla råshopper, og vi NYDER maden på parkeringspladsen.
Nu satte vi kurs mod Bolzano, for vi havde kun kørt godt 70 km! Det blev en lidt sej afslutning, da det ikke længere gik så meget nedad, men kl 16 var vi på Moosbauer Camping i Bolzano, hvor vi drak en sodavand, spiste en kage og drak kaffe.
Så kom teltet op, nu venter kun et bad og aftensmaden (Pasta Funghi på Trangiaen) for sådan er det søde cykelcamperliv.

Kørt i dag: 110 km
Stigning: 498 hm
Nedkørsel: 1814 hm !!!

2.7.26
Det var en lang og kold nat. 12 grader, da vi stod op kl. 7.
Heldigvis havde det ikke regnet om natten, så det hele var relativt tørt.
Klokken 9 var vi klar til at køre, og på vej ud lånte vi lige 3 pift WD40 til Lars’ geartrigger, som åbenbart var udtørret i varmen. Godt med en flink campingvært, som fortalte om en lang tur han selv havde været på.
Via Pfunds kom vi til Altfinstermünz, som er en gammel told-og grænsestation mellem Østrig og Schweiz. Herfra måtte vi skubbe cyklerne en halv km opad. Pyh…
Mod Martina var vejene virkelig gode, men det gik opad og nedad i et væk: En halv Kiddesvej opad og så en halv Kiddesvej nedad. Og så fremdeles…
Naturoplevelserne var store, landskabet imponerende, som Mols Bjerge på heftige steroider.
Fra Martina var vi nu igen i Østrig (mener vi da…), og på vej mod Nauders. Det blev en tur på 2 timer i laveste gear, og så var vi oppe på Norbertshöhe, 1405 meter over havet. Turen derop var enorm flot og udsigten imponerende. Efter en slurk “antikrampevand” og en banan trillede vi dejligt nedad til Nauders, som er en rigtig cykel- og skiby. Her spiste vi frokost fra Spar, der er blevet vores ven på turen.
Så gik det mod Reschenpas, som var lidt af et trist syn: næsten forladt og helt forsømt – helt i modsætning til alt andet her i Sydtyrol.
Ad helt perfekte cykelveje gik det nu ned mod byen Sankt Valentin auf der Haide. Efter Reschenpas var vi jo pludselig i Italien, men naturoplevelsen var omend endnu smukkere. Helt fantastiske views over smukke landskaber med græs og små træhytter til bjergtinder med masser af sne på toppen .
Campingpladsen vi kom til var lidt af en overraskelse. Den var en del af et supermoderne og meget flot hotel, Hotel Zum See, hvor campisterne havde de samme fine forhold som hotelgæsterne.
Her vil vi spise vores aftensmad, så vi må finde det fineste tøj frem!
Vi vender tilbage i morgen!

Kørt i dag 54 km.
Højdemeter: 1340

1.7.26.
Vejrudsigten sagde masser af regn og det kom til at passe. Morgenen/formiddag var heldigvis rigtig dejlig og vi kunne nyde morgenmaden og masser af kaffe udenfor. Vi nåede også lige et smut til en cykelhandler inden det for alvor blev regnvejr og ikke mindst koldt. Så dagen idag er foregået i hver vores sovepose med telefonen og de næste dages rute skulle nu være planlagt.

30.6.26
Jo, vi fik virkelig regn i nat. Et rigtigt bjerg-tordenvejr, men da vi stod op kl . 7, var det heldigvis hørt op. Teltet og alt det, der må være udenfor om natter, var til gengæld sjaskvådt. Det er ALTID en skidt start på dagen.
Klokken 9 sagde vi farvel til den fine, fine Camping Seespitz og trillede ned af bjerget til byen Reutte for at gennemføre den udtænkte plan for en cykelferie i Alperne med elendigt vejr: BUS!
Jo, planen var at snyde helt vildt og tage bussen sydpå. Ikke til de varme lande måske, men dog lidt tættere på tørvejret.
Den flinke dame på billetkontoret sagde ja til det hele og udtænkte alt for os – og bussen gik om 15 minutter! Så hen på bussens holdeplads og læsse alt af cyklerne, pakke det sammen og sikre al udstyret på cyklerne…

Og her starter så det, der kan blive den mærkeligste, mest utrolige og heldigvis også den sjoveste oplevelse på ferien:
Ulla startede med at sige: Han ser sur ud, chaufføren. Og det var han dæl’me også. Det var ikke hans opgave at læsse cyklerne bag på bussen, sagde han og tilføjede: Hvorfor har du ikke gjort det?
Alligevel gik han – dog hovedrystende – ud for at hjælpe, og han bemærkede lige, at der var 1 minut til afgang. Jeg fattede ikke lige øjeblikkeligt, hvordan systemet med cyklerne virkede, og det gav mig en skideballe af en vis størrelse…
Da han så, at traileren også skulle med – nu tom ganske vist – flippede han ud igen og kommanderede os til at tage den med ind i bussen.
Herfra tog begivenhederne en drejning…
Chaufføren kørte godt, men hurtigt, og han kunne faktisk udveksle venlige ord med andre passagerer. Ifølge planen skulle vi skifte til en anden buslinje i Nassereith, men da vi kom til stationen, rejste chaufføren sig op og forklarede de øvrige passagerer, hvor de skulle gå hen – og vi skulle blive siddende. Da de andre var ude, spurgte han os, om vi ville have en kop kaffe – vi skulle bare komme med ham ind på den vejcafe, vi holdt ved. Der var nemlig 30 minutters pause, inden han kørte os videre. Vi fattede ingenting, men tog imod hans tilbud. Han låste bussen, og så gik vi på café! Chaufføren kendte tydeligvis personalet og bestilte en espresso og to kaffe til os. Jeg tilbød at betale, men det blev bestemt afslået med to klap på hjertet.
Så satte vi os udenfor i solen til det mærkeligste cafebesøg, vi har haft. Men det var sjovt og rigtig hyggeligt, og vi talte om alt muligt med ham, som var kurder og havde boet i mange lande og talte 5 sprog.
Tilbage i bussen blev vi kommanderet op foran, så vi kunne nyde udsigten, og vi kunne fortsætte vores snak.
Vi skiltes på banegården i Imst med håndtryk og mange tak – og med en helt åndsvag, mærkelig oplevelse rigere.
Må, men tilbage til cykelturen, som nu var kommet 51 km længere sydpå: Ved 13-tiden havde vi fået noget frokost og kørte fra Imst ad fine, velafmærkede stier mod Landeck og derefter Prutz. Vi fik lidt småregn og en ordentlig skylle også, men den blev klaret under en motorvejsbro, der lige var det rigtige sted.
Der var stigninger og nedkørsler i et væk, ikke lange men bare udfordrende i 9% kategorien, og et par gange måtte vi af og skubbe.
Klokken ca 17, da vi var ved campingpladsen Dreiländer Camping ved Ried Im Oberinntal, lige der hvor Østrig, Schweiz og Italien støder sammen.
Vi fik en lille nødplads, men ok for det.
Vejret i morgen ser dårligt ud med megen regn. Vi må se…

Kørte kilometer i dag: 52 km (på cykel)
Højdemeter: 670 hm

29.6.26.
Vi vågnede kl.7.00 og det regnede. Så vi blev i soveposen. Da kl.var 8:10 tjekkede vi vejrudsigten igen og nu var der sol frem til kl.13. Ret hurtigt var vi enige om, at det gælder om at cykle i når man kan. Så kl.10 var vi på hjul og sagde farvel til vores cykelvenner. Det gil rigtig godt og vi har helt sikkert (indtil videre ) tilbagelagt den smukkeste rute. Kommer man på disse kanter, så er vil vi anbefale Forggensee. Vi cyklede langt søen og der var ikke et øje tørt. Vi kom til Füssen og spiste Sushi, frugt og grønt. De ris skulle komme os til gode senere. Det var stadig godt vejr, så op på cyklen igen og mod Reutte. Indkøbet til aftensmad og morgenmad blev klaret og så var det mod den udtænkte campingplads. Den skulle ligge ualmindelig flot. Vi havde ikke lige tjekket, at ruten indbefattede en kraftig stigning. Så masser af sushi er vejen frem. Vi ankom total svedige til campingplads Seespitz og måtte læse beskeden “alles besetz”. Nu måtte vi få receptionisten overbevist om, at et lille telt var der plads til. Efter øl og cola på restauranten, så var der plads og vejret var stadig godt. Dejligt vi kom afsted, for nu er vi da tættere på målet.
Her er virkelig flot og hele den seje tur værd. Vi må snart have os cyklet i form.
Ang. vejret havde vi netop talt om, at regnen sikkert ikke kom i dag alligevel. Men 30 min efter blev det mørkt og det tordner i det fjerne. Bjergklima!

Kørt distance i dag: 43 km
Stigning: 753 højdemeter (…kan ikke forstå, det kan passe 😂)

28.6.26
Endnu en tør og varm morgen.
Vi var kommet for sent i seng, og hang lidt i bremsen.
Derfor forlod vi først pladsen lidt før klokken 10 og lavede en usikker og tøvende start. Ret snart var vi dog i Landsberg am Lech, der ligesom i går præsenterede sig flot i det gode vejr. Burde bruge mere tid i den by, men vi måtte videre.
Kørte gennem Epfach – kraftige stigninger – og Kinsau, Schongau og Burggen. Efterhånden dukkede Alperne tydeligt op forude, og landskabet var flot med store kuperede græsområder med gamle træbygninger, som en flot forgrund til Alperne. Ikke engang en regnbyge kunne ødelægge det.
Stierne og vejene var gode – omend med store stigninger og fald – og udsigten den flotteste endnu på turen, så vi blev helt overraskede over, at vi lige pludselig var fremme ved Via Claudia Camping.
Det er indtil videre den både største og flotteste plads på turen med sin beliggenhed lige ned til søen, som floden Lech løber igennem.
Vi bor lige ned til vandet og har den flotteste udsigt.
Mens vi pakkede ud, lød der pludselig et Hallo! Det var såmænd vores flinke, tyske naboer fra den forrige plads, der kom strygende. De ville have været et stræk videre, men havde fejlvurderet terrænet og varmen.
Vi endte med at spise på restaurant sammen, og det var virkelig hyggeligt.
De vil videre i morgen, men vi har set vejrudsigten, der lover dagsregn, og vores kroppe be’r om at få en hviledag, så vi bliver nok her.

Kørt i dag: 55 km
Stigning i dag: 751 hm

27.6.26
Perfekt morgen!
Morgenmaden indtaget og alt pakket ned og læsset på cyklerne kl 9.15
Inden det blev alt for varmt, kom vi til Augsburg, der er en kæmpeby med mange reminiscenser fra romertiden – også navnet der stammer fra kejser Augustus. Imponerende bymur, der nu står midt i byen.
Vi kørte videre mod Königsbrun, hvor vi købte vand for anden gang, og nød den glatte gennemkørsel af byen. Ingen humper her!
Inden vi kom til Landsberg am Lech, tog vi et forfriskende bad i en omløbså ved et kraftværk. Det var s…. forfriskende for vore svedige kroppe. Det er ikke barnemad, vi udsættes for under disse vejrforhold – 36 grader i dag. Men det er jo næsten det samme derhjemme, kan vi læse.
Byen Landsberg am Lech virker som noget af det mest spændende, vi har oplevet sydpå, men desværre kørte vi bare lige igennem – dvs. trak cyklerne op ad Bergstrasse. På det tidspunkt var Ulla ved at gå kold igen – på trods af at vi havde forsøgt at passe på.
Der var kun få kilometer til campingpladsen, så det gik lige med hiv og sving.
Vores gennemsnitshastighed ligger på 9-10 km i timen, hvilket mange vil ryste på hovedet af. Vi er bare nødt til at holde en del pauser. Vi skal finde vej, holde væskebalancen ved lige (har hver drukket 5 – 6 liter i dag, og vi kan kun have 4,5 liter på cyklerne af gangen) og vi er nødt til at finde skygge ind imellem. Og så har vi jo en del vægt at slæbe på… Derfor.
Campingpladsen er ok og ligger virkelig flot og kuperet. Og så er den halv pris af den forrige!

Kørt i dag : 64 km
Stigning i dag: 877 hm

26.6.26
Som planlagt kom vi af sted i går eftermiddag.
Vi kørte omkring 600 km, inden vi holdt ind for at sove lidt. Det var lige over midnat, og vi snuppede 4-5 timers søvn. I øvrigt skønt, at der er så god plads alle steder i år.
Kl. 4.30 var vi på hjul igen, men uden kaffe og morgenmad fungerede det ikke rigtigt. Altså måtte vi ind på en rasteplads igen efter et par timer, hvor Lars også lige lukkede øjnene en ekstra gang.
Nu gik det strygende, og kl. 11.30 var vi i Donauwörth. Vi fandt let en plads til Volvoen og fik læsset al udstyret på cyklerne. Kl. 13 var vi klar til for alvor at starte cykelferien.
Vejret var som derhjemme: 32-36 grader og fuld sol, hvilket betød gentagne opfyldninger af væskedepoterne. Det gik ok med af finde vej, for skiltningen er ret god. Vi supplerer med app’en Bikemap.
Med kun en halv dag på hjul, blev det blot til 46 km, før vi holdt ind på Camping Lech ved floden Lech. Vi var begge trætte – rigtig kvæstede. Ikke mindst Ulla, som var på grænsen til black-out med et blodtryk på lidt over ingenting…
Hun blev ret hurtig frisk igen, men vi burde nok ikke have cyklet i den temperatur oven på en heftig rejsenat.
Campingpladsen er fin, men dyr, og nu er vi i gang!

Kørt distance: 46 km
Dagens stigning: 464 m

24.6.26
Det har været en træls overraskelse at se vejrudsigterne for næste uge. Hele vejen fra Sydtyskland, gennem Østrig og til Norditalien kommer der masser af regn mandag til torsdag. Øv for det!
Vi har besluttet at starte hjemmefra allerede i morgen aften for at forbedre mulighederne for at komme tørt i gang.
Opbygningen af cyklerne er nu helt færdig, og de er prøvekørt med al udstyret på. Det gik glimrende, og de kører bare smooth…
Ullas cykel er en næsten ubrugt Trek Zektor 2, som egentlig bare er en modificeret, god city-bike med et andet styr og frempind, en bedre gearing, nye gravel-dæk, bagageholdere, cykelcomputer og lygter.
Lars’ er en oldtimer Gary Fisher Big Sur i næsten ufattelig god stand. Den blev købt for et par år siden, hvor den fik nye kronrørslejer – og blev sat i depot. Nu har den fået skiftet kæde og kassette, fået andet styr og frempind, holdere til bagage, tasker og flasker samt cykelcomputer og lygter.
Endelig er der Bob’en, vores skønne ethjulede anhænger, der gør det muligt for os at undgå overlæssede cykler, selv om vi medbringer luksuriøse ting som fx campingstole… 😉

23.6.26
Vi er ved at pakke grejet ned, og da begge cykler er “nye”, skal de også lige have lidt opmærksomhed.
Efter en lille testtur tænker vi, at de helt færdige i morgen, og så kommer der et lille foto og en beskrivelse af dem. De er trods alt noget af det vigtigste på turen.

20.06.26
Det gik jo ikke helt galt sidste år, så hvorfor så ikke prøve igen?
Vi samlede mange erfaringer på vores første lange cykelferie, og vi tænkte, at dem ville vi kunne drage nytte af på en ny tur. Desværre har vi vist glemt det meste, så i år bliver alligevel som at starte på en frisk – og det er jo også meget godt!

I hovedtræk har vi planlagt turen således: Med cyklerne bag på bilen kører vi fredag d. 26. juni til Donauwörth ca. 100 km nord for München. Efter en overnatning parkerer vi bilen på en langtids p-plads, og vi springer på cyklerne og kører ind på “Via Claudia Augusta”, som er en gammel romersk transportvej over Alperne.
Vi kører først på tysk, så på østrigsk og til slut på italiensk grund.
Efter omkring 500 km er vi ved Trento nord for Gardasøen, og her skal vi beslutte, om vi skal fortsætte sydpå mod Verona eller vi skal dreje østpå mod Venedig. Vi hælder mest til det første.

På et tidspunkt skal vi nordpå igen, og hvilken rute, vi vælger, må tiden vise. Samme rute tilbage kommer nok ikke på tale, for der er mange andre muligheder.

Præcis som sidste år vil vi efter bedste evne opdatere dagligt her på blokken, som jo er så viseligt indrettet, at sidste nyt altid står øverst.
Så har I lyst til at følge med i vores oplevelser og strabadser, så er det bare ind på byggeblokken villahillside.dk