Køkken


Fra start har vi haft et stilrent, lyst køkken i tankerne. Et grebsfrit køkken med mat, hvid overflade evt. tilsat elementer i lys eg.

Vores første rekognosceringer fik os dog til at synes godt om de nye køkkener med fronter i linoleum. Det er bare et lækkert materiale! Vi har set dem ved både Designa og JKE, og vi har også allerede fået udregnet et tilbud.

Prisen er dog klart i den høje ende, så det kan stadig ende med en mere prisvenlig udgave, hvor man evt. får lidt spræl ind i køkkenet ved at mikse to forskellige farver.

Bordpladen kan også bruges som livgiver, og der er jo et hav af muligheder her. Umiddelbart er vi nok mest til en plade i kompaktlaminat, men lad os nu se…

Vi skal i den kommende tid se mange flere køkkener, og vi skal nok finde noget godt til den rigtige pris.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *