Ugens første dage blev brugt til at sætte de sidste termoblokke og nogle smallere blokke de steder, hvor der skal være yderdøre og vinduer til gulv.
Skillerumsfundamenterne blev færdige, der blev sat lecablokke ovenpå, så de kom op i niveau med randfundamentet. Fundamentet til skorstenen blev bygget op, og det vigtige rør til brændeovnens lufttilførsel blev i sidste øjeblik lagt ned og ført ud gennem fundamentet. Uden lufttilførsel udefra vil man i moderne og tætte huse få problemer med forbrænding og indeklima.
Herefter kom kloakmesteren og gravede ud til alle indvendige kloakker, og VVS’eren trak slanger til koldt vand.
På det tidspunkt så det hele lidt kaotisk ud…
Efter nedlægningen af diverse slanger og rør blev det hele dækket til, og sandet blev rettet løseligt af. Det hjalp straks på indtrykket.
Onsdag morgen startede vi med at få rettet et par misforståelser, der var opstået i virvaret. Badekarrets fundament blev ændret, så det passede fruens ideer, og et afløbsrør i køkkenet blev flyttet 35 cm. Senere måtte vi lave fundamentet til en lille skillevæg ved højskabene i køkkenet om, da jeg ikke lige havde forstået, at disse skabe var 63 cm og ikke 60 cm i bredden!
Der blev nu kørt store mængder sand ind i huset, hvor det blev jævnet ud, rettet grundigt af og vibreret. Jeg troede, at vi nu var klar til at lægge flamingo ud, men nej! Der blev rum for rum lagt skinner ud, og så blev underlaget rettet af, som om der skulle lægges italienske marmorklinker direkte derpå! Magen til omhyggelige håndværkere, skal man lede længe efter…
Efterhånden som bunden blev rettet af, begyndte vi at æde os ind på flamingobjerget. Flamingo hedder det godt nok ikke, men det gør det så alligevel, for ingen aner jo, hvad Sundolitt er.
Først skulle der lægges et lag 150 mm ud, og ovenpå det endnu 150 mm. Det var cirka 600 flamingoplader, og vi var ikke færdige endnu.
Ovenpå de første 300 mm isolering skulle slangerne til det varme vand rilles ned, og først derover blev de sidste 100 mm flamingoplader lagt. Samtidig med at det arbejde foregik, kørte entreprenøren omkring huset med de udvendige kloakker, og hovedledningen til vand blev ført ind i huset.
Der skete virkelig noget i de dage, hvor der var op til 6 mand beskæftiget på en gang.
Efter at det sidste lag flamingo var lagt ud, og der var lavet en fordybning til gulvvarmefremføringerne, var vi klar til at lægge armering/rionet ud på gulvfladerne.
Samtidig med det blev der brugt en del tid på at radonsikre huset. Det blev gjort ved at afdække/indkapsle alle ydre og indre fundamenter med en speciel folie, der omhyggeligt skæres til, foldes og sømmes ned i hhv fundament og flamingo.
Erfaringer med selv at være til stede på byggepladsen
Jeg har som tidligere nævnt fået mulighed for at give en hjælpende hånd med i byggeriet. Forudsætningen for en sådan aftale er, at forventningerne er afstemt, og at der er enighed om betingelserne.
Som udgangspunkt kræver det tålmodighed og forståelse fra håndværkerne at have sådan en amatør på slæb…
Selv må man diske positivt op med en god energi, og så er der behov for en vis Fingerspitzgefühl, hvis man ikke skal blive en belastning. Kloge-Åge er der ingen, der gider have med, men er man lidt vaks, arbejdsom og kan man falde ind i arbejdet, så kan det blive til gensidig hjælp og glæde.
Mine første par uger på pladsen har været hårde, men spændende. Jeg har skovlet ufattelige mængder jord og sand, slæbt byggematerialer rundt, gravet render, klippet jern, lagt flamingo, blandet cement osv. osv. Faktisk er der masser af opgaver, som en ikke-faglært med en kort instruktion kan gå i gang med.
Jeg er blevet en del klogere på denne første del af byggeprocessen, og jeg har fået bekræftet, at vores håndværkere er superdygtige. Samtidig bilder jeg mig ind, at jeg har været til “en vis hjælp” for håndværkerne – i hvert fald har de hidtil sagt: “Vi ses i morgen”.
Når vi kommer længere hen i forløbet vil jeg vende tilbage med en mere uddybende beskrivelse.
Be First to Comment