Hvis man tænker, at facademuren er en vigtig del af opgaven med at få huset lukket, så kan man godt sige, at vi var ude for en uventet panik før lukketid.
Vi havde forlængst besluttet os for Laika-stenen B-542 fra Strøjer Tegl (læs evt. mere om vores murstensvalg under “Materialer”). Tilmed havde Laika-stenene stået på byggepladsen i en måned – behørigt indpakket i plastic og pressenninger
Jeg havde undervejs luret lidt på farven på stenene, men beroligede mig ved, at den nok var svær at aflæse på grund af den tætte plasticemballage.
Men ak, ak… Da vi tirsdag morgen pakkede stenene ud for at gøre klar til at mure den første facademur, åbenbarede der sig stabelvis af næsten hvide, ensartede sten!
Sveden sprang frem på panden – havde vi virkelig fået en fejlleverance? Det var slet, slet ikke den sten, vi efter lang tids overvejelse havde valgt.
For at illustrere det kommer her 2 fotos af hhv. “vores” Laika-sten og Laika’en fra en udstillingstavle på trælasten:
Jeg tror, at de fleste kan forstå, at man efter flere års forberedelse af et byggeri ikke går i gang med at mure facade med noget, der slet ikke ligne det, man har besluttet sig for.
Jeg kontaktede derfor Strøjer og fik fat på Claus Nielsen, der er salgsansvarlig hos Strøjer Tegl. Han viste sig heldigvis som en meget forstående og kompetent person. Han forklarede, at recepten på den engobering, som Laika’en får, er blevet lavet om, så stenen i dag fremstår lysere, end den gjorde indtil foråret 2018. Nogle at de huse, som vi har set opført i Laika, kan derfor godt være af den gamle type, men ærligt talt synes vi, det mere lignede en helt anden sten, end en der er ændret.
Det havde selvfølgelig været rart at have vidst…
Claus Nielsen tilbød straks at sende et lille antal sten af den gamle type med en vognmand, der alligevel skulle aflevere sten i nærheden, og så kunne vi se, om de faldt mere i vores smag. Hvis de gjorde, så kunne vi få byttet vores sten til den gamle udgave, da de havde et restparti af dem.
Vi hjembragte stenene, som ganske vist var en anelse mørkere, men det var en nuance, og det var stadig et helt andet look.
Så fik vi en lang snak om stenenes udseende i hhv våd, fugtig og tør tilstand, og herpå foreslog Claus, at vi kørte til Ribe og Vejen for at se to huse, der var under opførelse i netop Laika-stenen.
Samtidig foretog vores murer – på opfordring fra Claus – nogle forsøg med at gøre stenene våde og herefter tørre dem med en gasbrænder.
Såvel vores lille ekskursion som forsøgene med stenene beroligede os så meget, at vi – men en vis angst i stemmen – sagde Go! til murerne, således at de onsdag morgen endelig kunne komme i gang med opmuringen.
Vi synes også, at teglværkerne forsømmer at gøre tilstrækkeligt opmærksom på det, og det giver formentlig en del utilfredse henvendelser, hvoraf nogle formentlig kunne undgås.
Når det er sagt, fik vi en ualmindelig god og forstående behandling hos Strøjers salgsansvarlig, og det skal han have tak for.
Husets første facadesten lægges! 
Her er de nederste 5 skifte renset af 
Man kan efterhånde danne sig et indtryk af murværket. Stenene er ikke længere hvide, men hvad sker der, når de tørrer? 
En såkaldt TB-rende indmures over oveliggeren, så slagregn ikke kan trænge ned i konstruktionen. 
Med 4 vinduer i en mur sættes tempoet lidt ned 
Stilladset er hævet, og man kan efterhånden se facaden 
Over 3. skifte er der indmuret dette rør, der skal tjene som passage til emfangets aftræk 
Efter murernes mening er stenene lette at arbejde med og vi tror på, at udseendet bliver det rigtige 
Kors i hytten – eller måske bare en facademur med 4 vinduer 😉 
Der blev også tid til andre ting. Her isolering af overdækningen til forhindring af kuldenedfald og kondens
Be First to Comment